23948sdkhjf

1.000 nye boliger ved Horsens

Planer om at udbygge et område nord for Bygholm Sø med 70.000 m² erhvervsbyggeri og 1.000 boliger er netop sendt i offentlig høring af Horsens Byråd.
Et attraktivt boligområde præget af bæredygtige løsninger og grønne kvaliteter. Det er visionen for et område nord for Bygholm Sø ved Horsens.

Byrådet i Horsens vedtog på seneste møde at offentliggøre et forslag til kommuneplantillæg for området. Planen indebærer, at området over en længere årrække udbygges, så det til sidste rummer ca. 1.000 boliger og op til 70.000 m² bebyggelse til erhverv m.v. Endvidere kan området anvendes til offentlige formål, herunder institutioner til betjening af kvarteret, samt til butikker.

I planen er også nævnt, at lokal nedsivning af regnvand er en mulighed, og der lægges op til en fjernvarmeforsyning baseret blandt andet på vedvarende energi. Gode stiforbindelser gør det attraktivt at færdes til fods eller på cykel, såvel internt i området som til og fra området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078