Nu lader Ringkøbing-Skjern byggegrundene passe sig selv – næsten
Enhver, der nogensinde har haft glæden af en køkkenhave, ved, at man ikke kan ignorere den ret længe, før brændenælder, mælkebøtter, og tidsler tager over. Sådan er det også større større jordarealer som de knap 100 hektar byggegrunde, som Ringkøbing-Skjern Kommune lige nu råder, men måden de bliver passet - eller får lov at passe sig selv - bliver nu ændret.
Indtil en salgskontrakt er underskrevet har kommunens Vej og Park-afdeling hidtil slået græsset på grundene og holdt småtræer og buske nede, for at forhindre, at arealerne ligger uberørte hen, vokser til, springer i skov og bliver så forvildede, at de med tiden udvikler sig til såkaldte §3-områder.
Fakta: §3-områder
De såkaldte §3-områder er beskyttede naturtyper som for eksempel ferske enge, overdrev, strandenge og strandsumpe, heder, søer og vandhuller, vandløb, samt moser, kær og lignende.
- §3 i Naturbeskyttelsesloven omhandler egentlig beskyttede naturtyper, som f.eks. enge, overdrev, heder, søer og vandhuller. Men lader vi en byggegrund ligge, vil den også med tiden blive erklæret et §3-område, og så kan vi ikke sælge grunden til nybyggeri, forklarer Niels Peter V. Lauridsen, fagchef for Land, By og Kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen.
Derfor besluttede Økonomiudvalget på et møde i juni at ændre driftsformen på kommunens bolig- og erhvervsarealer. Det betyder, at praksis ændres fra, at arealerne bliver slået forår og efterår til, at arealerne nu vil blive omlagt hvert 6. år.
- Det betyder i praksis, at vi i rul af seks år omlægger arealerne og sår vilde blomsterblandinger, hvorefter vi lader græs og blomster gro. I samarbejde med biologerne vil vi måske slå områderne én gang årligt for at forhindre trævækst, men ellers får en byggegrund lov at passe sig selv, indtil den bliver solgt - eller indtil der er gået seks år, siden den sidst blev omlagt, forklarer Niels Peter V. Lauridsen.
Han fortæller, at omlægningen kommer til at foregå i etaper.
