Elektriker årets lærling i Østjylland
Årets lærling i Østjylland blev elektriker Thomas Tovgaard Christiansen, som blev indstillet til medalje af sin virksomhed Vietz El-Installation A/S i Aarhus.
Thomas, som fik sølv ved sin svendeprøve, var blevet indstillet til medalje af sin virksomhed Vietz El-Installation A/S i Aarhus. Skoleopholdene i elektrikeruddannelsen har Thomas gennemført på Aarhus Tech.
Det er Dansk Industris og Håndværks Medaljefond i Østjylland, som står for den årlige medaljeuddeling i byrådssalen på Aarhus Rådhus.
I alt 25 østjyske håndværkere blev hædret med medaljer, diplomer og taler. Årets æreshåndværker blev musikeren Simon Kvam.