P+P får ombygningsopgave på ABBs hovedkontor
Arbejdernes Andels Boligforening har henvendt sig til P+P Arkitekter, i forbindelse med en større ombygning af boligforeningens hovedkontor i Aarhus.
Arne Gravers og Knud Blach Petersens strukturalistiske bygning fra slutningen af tresserne har tidligere gennemgået flere om- og tilbygninger. Opgaven på nederste etage går for arkitektfirmaet ud på at fastholde de oprindelige arkitektoniske intentioner, i tidssvarende, lyse og imødekommende rammer, samtidig vil frokostafsnit og projektafdeling få en bedre materialemæssig sammenhæng med økonomiafdelingen der blev bygget om for et par år siden.
I ombygningen bliver de eksisterende bærende langsgående vægge perforeret og nedbrudt for at skabe større og bedre sammenhængende rumligheder. I den forbindelsen bliver stålkonstruktionen i de tværgående moduler synlige i loftfladen.