23948sdkhjf

Ørestadens nyeste skole åbnet

Den 20. april åbnede Ørestad Skole officielt. Skolen, som er tegnet af KHR Arkitekter, har en helt speciel arkitektur, der går hånd i hånd med skolens læringsform.
Københavns nyeste folkeskole - Ørestad Skole - minder langt fra om fortidens kommuneskoler. Det fik Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang samt en masse glade forældre mulighed for at se nærmere på, da skolen officielt åbnede den 20. april. Folkeskolen er den første i Ørestad og samtidigt er det første nye skolebyggeri i København i ti år.

Skolen rejser sig i otte etager og arkitekturen fylder bygningen med karnapper, terrasser og små torve. Samtidig skal børnene ikke inddeles i traditionelle klasser efter alder, men i stedet inddeles efter interesser og evner. Fra arkitekter og skoleledelse er der lagt op til, at selve bygningen og læringen skal gå hånd i hånd allerede fra starten.

Variation giver unikke muligheder
KHR Arkitekter, som har tegnet Ørestad Skole, har lagt vægt på at lave et byggeri, der tilpasser sig miljøet i Ørestad, men samtidigt har stærke pædagogiske kvaliteter. Resultatet blev en skole, hvor bygningens form inviterer til både tryghed og opdagelse i både undervisningsrum, udearealer, gangarealer og værksteder.

- Vi har en forpligtelse til at bygge kvalitet, når vi bygger en offentlig skole. Variationen i skolens rum lægger op til leg og kreativitet for eleverne. For eksempel har hvert undervisningsrum en karnap med vinduer i, der lader eleven kigge ud og opleve omgivelserne fra en unik vinkel, siger Mikkel Beedholm, som er ledende arkitekt på Ørestad Skole og partner i KHR Arkitekter.

Fakta om skolen:
• Ørestad Skole har plads til tre klasserækker svarende til cirka 750 elever med tilhørende KKFO og fritidsklub. Til skolen knyttes et pædagogisk læringscenter og et folkebibliotek

• Skolen er på otte etager og har mange terrasser på de øvre etager, der fungerer som en del af skolens udearealer

• Ørestad Skole ligger lige op ad Byparken, som kan fungere som en slags udvidet udeareal

• På skolens øverste etage er et madhus

• Skolen er den første af to planlagte folkeskoler i Ørestad. Den næste skal bygges i Arenakvarteret i Ørestad Syd

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094