Håndværkere klarer sig godt på ingeniøruddannelserne
Flere tømrere, murere og elektrikere bliver optaget på ingeniøruddannelserne via et særligt adgangskursus. Og de klarer sig godt i mødet med den teoretiske fordybelse.
Anders Filsøe Ramsing, elektriker, er blandt det stigende antal håndværkere, der har valgt at videreuddanne sig til ingeniør.
En faglært kan via et 1-årigt, målrettet kursus få adgang til at læse til ingeniør på lige fod med unge, der har en gymnasial uddannelse i bagagen.
Gennemfører uddannelsen hurtigt
Og håndværkerne er flittige studerende. En ny opgørelse fra Aarhus Universitet viser, at de gennemfører uddannelsen bemærkelsesværdigt hurtigt.
- De skiller sig positivt ud som gruppe, når man ser på deres studieadfærd. Man kunne måske forvente, at de ville have brug for lidt ekstra tid til den teoretiske fordybelse og derfor forlænge deres studietid. Det er dog slet ikke tilfældet, siger Thomas Vosegaard.
En diplomingeniøruddannelse tager 3½ år, og studerende, som bliver optaget via Ingeniørhøjskolens adgangskursus, har en gennemsnitlig gennemførelsestid, der svarer til uddannelsens normering.
- Det er et virkelig flot resultat og efterhånden ret sjældent, at man ser en uddannelsesgruppe gennemføre så hurtigt, siger Thomas Vosegaard.
Gennemførelsestiden er udregnet over en periode på fem år. Tallene viser, at diplomingeniørstuderende på tværs af fag generelt klarer sig hurtigt igennem deres uddannelse.
Studerende med store ambitioner
En af forklaringerne på håndværkernes studieadfærd kan være, at de typisk har store ambitioner om at komme hurtigt ud på ingeniørarbejdsmarkedet.
- Håndværkerne skifter arbejdstøjet ud med lommeregneren, men også en fast månedsløn ud med SU. De ser ingeniøruddannelsen som en investering og går måske derfor mere målrettet igennem studiet, siger Thomas Vosegaard.
Cirka en femtedel af alle ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet har håndværksmæssig baggrund. Anders Filsøe Ramsing er en af disse. Han er uddannet elektriker og læser nu til elektroingeniør.
- Jeg lægger mange kræfter i studierne og føler et meget stort ansvar for at dygtiggøre mig. Nu har jeg valgt det, og så vil jeg også have maksimalt ud af min uddannelse, siger han.
Håndværkere får høje karakterer
Også med hensyn til det faglige niveau, viser opgørelsen fra Aarhus Universitet, at håndværkerne klarer sig på lige fod med de studerende, som bliver optaget på ingeniøruddannelserne via en gymnasial eksamen.
Det gennemsnitlige karakterniveau for afgangsprojekter i gruppen af dimittender med adgangskursus er 8,9, og dermed hører håndværkerne på ingeniøruddannelserne til blandt landets dygtigste studerende.
- Karaktergennemsnit er en af de indikatorer, vi kan bringe i spil, når vi skal se på kvaliteten af vores dimittender. Der er slet ikke nogen tvivl om, at vores studerende med håndværksmæssig baggrund er efterspurgte på arbejdsmarkedet. De har teknisk snilde, erfaring med forskellige materialer og en stærk kernefaglighed, siger Thomas Vosegaard.
I gruppen af dimittender med almindelig gymnasial eksamen er gennemsnittet for afgangsprojekter 9,1 og altså kun en anelse højere.
Et iøjnefaldende mønsterbrud
Mange af de studerende med håndværksmæssig baggrund kommer fra ikke-boglige hjem, og med deres ingeniøruddannelse gennemfører de et markant socialt mønsterbrud.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at de ingeniører, som har forældre uden uddannelse og med lav indkomst klarer sig lige så godt, som de ingeniører, der har forældre med høj indkomst og lang uddannelse. Efter ti år arbejder de på samme videnniveau og opnår den samme indkomst.
- Vores håndværkere begynder typisk et mønsterbrud den dag, de træder ind på Ingeniørhøjskolen. Og de fortsætter det langt ind i deres arbejdsliv, slutter Thomas Vosegaard.
