23948sdkhjf

Kendt byggemand skal give dansk byggestyringsværktøj internationalt gennembrud

Efter stor vækst inden for den danske i bygge- og anlægsbranchen er softwarevirksomheden Chisa klar til næste udviklingstrin. 

Indehaver John Theisen overdrog tidligere på året direktørposten til Ulrik Hvid for blandt andet at koncentrere kræfterne om at finde de rigtige profiler til bestyrelsen frem mod den planlagte ekspansion for softwarefirmaet med løsninger til bygge- og anlægsbranchen. 

To erfarne erhvervsfolk er nu fundet. Samme med direktør og indehaver skal de sætte den rigtige vækststrategi for ind- og udland. 

Årtiers ledelseserfaring fra Skanska, Züblin og Engsø Gruppen 

Ny bestyrelsesformand bliver Per Engsø Larsen, der med 35 års ledelseserfaring i bygge- og anlægsbranchen som direktør i Skanska og Züblin samt som indehaver af entreprenørkoncernen Engsø Gruppen har omfattende kendskab og netværk i branchen samt særlige kompetencer inden for strategi og forretningsudvikling. 

Per Engsø Larsen sidder i dag i bestyrelsen for Nordisk Beton, Kjær Knudsen A/S og VE Gruppen og tidligere har mangeårig bestyrelseserfaring blandt andet fra Phønix Tag, Hofor og Geopartner. 

– Rapporter viser gang på gang, at jo mere digitaliseret en virksomhed er, desto større indtjening per medarbejder. Så det er et godt tidspunkt at komme ud med et professionelt produkt, der matcher entreprenørernes og projektchefernes behov, siger Per Engsø Larsen. 

Suppleres af verdensmester og it-millionær 

Anderledes videntung inden for tech og global ekspansion er softwarevirksomhedens anden nye bestyrelsesmedlem, it-millionær og tidligere verdensmester i windsurfing Thomas Sehested, der har kendskab til opbygning og skalering af tech-virksomheder i bagagen.  

I 2004 etablerede han DtecNet, der monitorerer delingen af film og musik på internettet, som blev solgt for et trecifret millionbeløb til amerikanske MarkMonitor og senere Thomson Reuters. Efterfølgende var han med til at stifte GAN Integrity, der hjælper multinationale virksomheder med at holde styr på deres compliancekrav, og som bestyrelsesformand og adm. direktør voksede han virksomheden til en international markedsleder. 

Thomas Sehested ser især de makroøkonomiske faktorer samt efterspørgslen inden for `proptech som to store drivere for Chias vækst. 

– Inden for en kort årrække vil vi se et generationsskifte og en holdningsændring i byggeriet. Mange af de nyuddannede bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniører kommer eksempelvis ud med en teknologibaseret baggrund og efterspørger digitale værktøjer, siger Thomas Sehested om forholdene, der skal være med til give Chisas internationale ekspansion vind i sejlene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094