23948sdkhjf

Genbrugsmaterialer bliver til ny genbrugsstation nær Horsens

Inden længe går arbejdet med at renovere og udvide Brædstrup Genbrugsplads i gang. Pladsen kommer til at bestå af fire bygninger, og når den står færdig i foråret 2022 vil arealet være udvidet fra de nu cirka 4.800 kvm til 13.500 kvm.

Med udvidelsen følger blandt andet en ny bygning, hvor der bliver bedre forhold til at indlevere og opbevare genbrugsting samt kemi og elektronik. Derudover får personalet nye faciliteter, ligesom der bliver lavet et offentligt toilet.

Helt i tråd med den grønne omstilling og arbejdet med at sikre, at mere affald bliver genbrugt eller genanvendt, bliver der brugt masser af genbrugsmaterialer til bygningen.  

- Bygningen bliver opført, så den rummer fire mindre bygninger, der bliver beklædt med hver sin facade af genbrugsmateriale. På vores genbrugspladser bliver der afleveret masser af materiale, som sagtens kan genbruges eller genanvendes, og det har vi tænkt nøje ind i projektet, siger Niels Holm Ørnstrup, leder af Affald og Genbrug i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen. 

Mursten fra slusemesterbolig

Hver af de fire bygninger bliver mellem 60 og 80 kvm. Èn af de fire bygninger bliver beklædt med mursten fra den tidligere slusemesterbolig på Schüttesvej i Horsens. I forbindelse med udvidelsen af Schüttesvej blev slusemesterboligen revet ned, og alle brugbare mursten blev skånsomt taget ned og gjort klar til at få nyt liv i den nye bygning. 

To af bygningerne bliver beklædt med træ, der er samlet ind på kommunens genbrugspladser. Den ene facade bliver i rent træ, mens den anden bliver i "burnt wood", hvor træet får en brændt overflade. Den sidste bygning bliver beklædt med plastik-shingles, der er lavet ud af genbrugsplast for eksempel fra udtjente affaldsbeholdere. De er blevet skåret op, så de kan bruges som facadebeklædning. 

Horsens Kommune har modtaget 100.000 kr. i støtte fra Region Midtjylland til at udvikle og afprøve beklædning med genbrugsmateriale. 

Første spadestik tages den 16. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094