Byggedrømme i Allerød: Boliger på bowlingbanen
26 lejligheder, en del af dem indrettet i en tidligere bowlinghal i Allerød, plus mere plads til det lokale Meny-supermarked. Det er ingredienserne i en byggeplan for Kirsebærgården 2-10, der er på vej igennem det kommunale apparat i Allerød Kommune.
Mere konkret er der tale om en udvidelse af den eksisterende dagligvareforretning i stueetagen og opførelse af 26 nye boliger på 1., hvor Allerød Bowling Hal ifølge sn.dk havde til huse frem til foråret 2018, og en ny 2. sal.
Lejlighederne skal ifølge oplægget være på mellem 69 og 107 kvm, alle i ét plan og med adgang til egen taghave eller altan. Desuden er der planer om at etableres et fælles udendørs opholdsareal på 1. sal.
I stueetagen skal bygges nye 440 kvm, hvoraf cirka 350 kvm skal gå til dagligvarebutikken og de resterende kvadratmeter til cykelparkering, udearealer og lignende.
Det samlede byggeri bliver efter planen på 4.501 kvm, hvoraf erhvervsdelen udgør cirka 2000 kvm og boliger resten.
Planer med ejendomsselskabet Park Street Nordicoms logo blev op til sommerferien behandlet af Økonomiudvalget i Allerød Kommune. Her sagde man god for at sende ønsket videre i systemet ved at igangsætte udarbejdelse af en lokalplan for butik og boliger