23948sdkhjf

Disse investorer puster nyt liv i Farums tidligere rådhus

Den lokale entreprenør Allan Pagh Hansen er blandt de investorer, der skal give nyt liv til området omkring Farums tidligere rådhus og byens kulturhus.

Allan Pagh Hansen ejer entreprenørvirksomheden G.V.L. Entreprise A/S, og det er gennem sit holdingselskab, G.V.L. Holding A/S, at han sammen med investeringsselskabet Forza Holding fra Skodsborg efter et offentligt udbud har købt et gammelt trelænget bygningsanlæg fra 1920’erne, der oprindeligt husede en skole og siden Farum Rådhus.

Bygningerne skal nu omdannes til 13 rækkehuse under navnet Rådhushaven.

- Der ligger en kæmpe mulighed for en forskønnelse af området, og yderligere lægger de udvendige arealer op til en klar forbedring af infrastrukturen mellem station, center og tunnellen. Her kan der skabes masser af aktiviteter for alle Farums borgere. Det kan være mindre torve til ophold, petanquebane, sidde og spisekroge osv. En gennemgang der kan skabe liv og sammenhæng i området samt en god belysning om aftenen. Det luner jo altid, når man kan opføre eller ombygge en sådan perle i egen bopælskommune, siger Allan Pagh Hansen i en pressemeddelelse.

Gennemgang fra tunnel

Området foran det gamle rådhus anlægges som et gårdanlæg med rekreative områder og en gennemgang fra tunnelen der leder op gennem området. Tunnelen omdannes til en åben scene, som kan bruges til ophold med siddepladser, der giver masser af lys og samvær for området.

- Det gamle rådhus ombygges til selvstændige rækkehuse i 1,5 plan. De udvendige facader føres tilbage til den oprindelige stil med respekt for bygningsværket som er delvist fredet., fortæller direktør Peter Sten Christensen fra Adapter Development, der skal udvikle området for G.V.L. Holding og Forza Holding, som han ejer.

To byggefelter

De tidligere skolebygninger har været del af et samlet udbud for området omkring Frederiksborgvej 3-5 med i alt to byggefelter.

Skolebygningerne udgjorde det ene byggefelt og til det andet byggefelt på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej vil ejendomsselskabet Sophienberg Gruppen etablere op mod 90 nye etageboliger som en randbebyggelse med skråtage i forskellige vinkler og med parkeringskælder under bebyggelsen.

Samtidig skal der skabe sammenhæng og et godt flow mellem områdets kulturtilbud og friarealer med grønne stier, spændende byrum.

Dades er bygherre

Det bliver dog ejendomsselskabet Dades, der bliver bygherre på projektet. Dades ejer i forvejen Farum Bytorv og har tidligere samarbejdet med Sophienberg Gruppen.

- Boligerne passer fint ind i Dades’ investeringsstrategi, som blandt andet er målrettet den type byggerier (etageboliger, red.). Investeringen foretages med anlæg for øje og ikke med henblik på et eventuelt senere videresalg, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør i Dades i pressemeddelelsen.

Byggeriet af de nye boliger forventes at gå i gang i slutningen af 2021 og rækkehusene forventes at være klar til indflytning i slutningen af 2022, mens lejlighederne forventes at være klar til indflytning i midten af 2023.

Farum Kommune har fået 28,4 mio. kr. for salget af byggefelterne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105