23948sdkhjf

Bankmand gjorde sit livs handel: Købte værktøjsforhandler

Der er umiddelbart langt fra at være bankmand og så sætte sig i direktørstolen som ejer af et værkstøjsfirma.

Men det var det, der skete for 25 år siden, den 1. juli 1996, da den daværende bankmand Torben Madsen købte tre--mands værktøjsforhandleren Dorchs Eftf., som han var bankrådgiver for. Der var nemlig potentiale og muligheder i virksomheden, der havde eksisteret siden 1931. Nu 25 år efter tæller virksomheden 50 medarbejdere og væksten fortsætter.

Torben Madsen lægger ikke skjul på, at han gjorde sit livs køb for 25 år siden Den lille værktøjsforhandler skulle sælges, en anden køber faldt fra, og derfor slog den daværende bankrådgiver til.

Året efter flyttede virksomheden til sin nuværende lokalitet i Odense, og siden da har det kun taget fart: Fem opkøb af andre virksomheder, en webshop og flere krisetider har udvidet Dorch & Danolas kompetencer, bredde og kundegruppe. Og det er derfor, virksomheden 25 år senere kan fejre jubilæum med en medarbejderstab på omkring 50 og et årsresultat, der er steget 44 pct. i forhold til året forinden. Oven i købet midt i en global pandemi.

 Medarbejderjubilæum oveni

Flere medarbejdere er også blevet hængende i mange år, og flere har været med siden 1996, og en enkelt fra før.

En af de jubilæumsfejrende medarbejdere er bl.a. daværende handels- og logistikelev Gorm Sandberg, der startede i december 1996. Gorm fejrer også 25-års jubilæum og er siden 1996 steget til Marketing, Kommunikation & E-commerce ansvarlig.

Viktor Andersen, der sidder med indkøb, er medarbejderen med længst anciennitet i Dorch & Danola. I 49 år har han arbejdet i virksomheden, og har således oplevet både de op- og nedture, som tiden har budt på.

Marianne Ginge, der styrer bogholderiet, har 20 års jubilæum i år og fejres sammen med de andre jubilarer ved stort åbent hus for leverandører, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere den 1. juli i Dorch & Danolas nyindkøbte bygninger på Ove Gjeddes Vej 9.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11