23948sdkhjf

"En arbejdssejr" til Brøndum

Brøndum koncernen kommer ud 2020/2021 med et overskud på 10,0 mio. kr., hvilket var på nvieau med året før, hvor resultatet før skat var 10,2 mio. kr.

Installatørkoncernens aktiviteter indenfor service og fjernvarme har været udfordret af Covid-19 pandemien og omsætningen falder med 7 pct. fra 598 mio. kr. til 554 mio. kr., fremgår det af en pressemeddelelse med henvisning til de endnu ikke offentliggjorte regnskabstal for det forskudte regnskabsår. 

– Jeg tror godt, vi kan kalde resultatet en arbejdssejr, udtaler adm. direktør Tue Sjøntoft og fortsætter: 

– Der er ingen tvivl om, at vi har vundet mange små kampe for at komme i mål med årets resultat i et regnskabsår, der startede næsten samtidig med den første nedlukning af Danmark.

Investeringer under svære betingelser 

Brøndums ledelse har i de seneste år haft fokus på at styrke virksomhedens evne til at afvikle projekter succesfuldt, og netop disse indsatser ser ud til at have båret frugt i årets resultat:

Næsten 100 ansatte på "det andet hjemmemarked"

Men det er ikke alene projekterne i Danmark, der har bidraget til det samlede resultat for koncernen. Også aktiviteterne i Grønland - selskabet betegner som sit andet hjemmemarked - har givet en betydelig omsætning og indtjening.

– Vi er meget tilfredse med, at vores omsætning i Grønland er øget det seneste år og vi forventer også fremadrettet at se et højt aktivitetsniveau. Vi vil fortsat investere i Grønland og har derfor også åbnet vores kontor i Ilulissat igen, fortæller Tue Sjøntoft om aktiviteterne i Grønland, hvor Brøndum beskæftiger næsten 100 medarbejdere.

– Vores arbejde med en mere struktureret tilgang til nye opgaver, fortsat øget fokus på sikkerhed og bedre risikostyring har givet konkrete resultater, forklarer Tue Sjøntoft.

Brøndum lægger ikke skjul på, at Covid-19 pandemien har givet benspænd med lavere aktivitet og svære betingelser for planlægning i dele af forretningen. Alligevel har selskabet valgt at investere i årets løb. Dels i servicesegment, dels med købet af Kemp & Lauritzensfjernvarme- og industriaktiviteter i Nordjylland

Pæne udsigter 

Koncernens ordrebeholdning er opgjort til 472 mio. kr. og er forøget med 114 mio. kr. siden sidste år.

Sammen med en solid pipeline forventer ledelsen en stigning i aktivitetsniveauet i regnskabsåret 2021/22 og en omsætning på omkring 600-650 mio. kr. samt et resultat før skat i niveauet 10-15 mio. kr.

Brøndum A/S
mio. kr. 2020/21 2019/20
Nettoomsætning 554,2 597,7
Resultat af primær drift 9,8 11,4
Resultat før skat 10,0 10,2
Årets resultat 6,0 5,5
Balancesum 287,4 250,1
Egenkapital 75,5 69,6
Gns. antal ansatte 399 411
Regnskabsåret blev afsluttet 30.04.2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109