23948sdkhjf

Midtjyder vinder prestigefyldt facadeopgave på ny skole i København

Pro Montage fra midtjyske Sunds har vundet den prestigefyldte facadeløsning på Sluseholmen Skole i København. 

Skolen får en 27 meter høj bygning, som dels skærmer skolen fra trafikken på Sjællandsbroen, dels ventes at blive et nyt arkitektonisk vartegn ved slusen til København. 

– Vi er stolte over at have vundet facadeentreprisen. Vi skal specialudvikle dele af løsningen, og det passer os godt. Samtidig skal vi arbejde for Bam, som vi har et rigtig godt samarbejde med, så vi er meget tilfredse, siger Erik Gammelgaard, adm. direktør hos Pro Montage, i en pressemeddelelse fra facade- og tagselskabet. 

Det bliver et internationalt team bestående af Bam Danmark, der sammen med JJW Arkitekter, rådgivende ingeniørfirmaer AB Clausen og JL Engineering samt arkitektfirmaet Keingart og Thing Brandt Landskab, står for at opføre den nye skole på Sluseholmen. 

– Samarbejdet med Pro Montage kom i stand, fordi de netop har løst en anden facadeentreprise for os på DTU Risø, som vi har været godt tilfredse med. Dialogen med dem har været god, og de er k ommet med gode indspark og givet os tillid til, at de kan løse opgaven, forklarer Anders Wilfert-Becker, der er projektchef hos Bam. 

– Det er et byggeri i 27 meters højde, som kræver erfaring, og det at der skal monteres glas med lys under Paroc panelerne i den målestok er nyt i Danmark. Vi ser frem til samarbejdet, forklarer han. 

Det er det femte skolebyggeri, som Bam Danmark er involveret i som totalentreprenør.

"Et nyt arkitektonisk vartegn"

Københavns Kommune forventer ikke blot, at de får en ny skole men også et nyt arkitektonisk vartegn, når Sluseholmen Skole står klar.

Skolen bliver på cirka 12.500 kvm plus landskab og udearealer på op til 5.000 kvm. Derudover omfatter projektet opførelse af et parkeringshus til 250-280 biler.

Skolen skal være bæredygtig og de grønne tanker bliver en integreret del af skolens pædagogik og måden, områdets borgere kan bruge skolen på. Der bliver læringsmiljøer, hvor børnene kan bevæge sig frit fra indendørs rum til udendørsrum med terrasselandskaber og skolehaver. Det skal være med til at sikre et dynamisk fokus på natur og bæredygtighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11