23948sdkhjf

Aftale ruller kommunalt anlægsloft tilbage til 2019-niveau

Loftet for kommunernes anlægsinvesteringer bliver på knap 20 mia. kr. i 2022, efter regeringen og Kommunernes Landsforening indgik en ny kommuneaftale tirsdag aften. 

Det er to milliarder færre end i år, men på niveau med 2019.

- Med aftalen får kommunerne i 2022 mulighed for at bygge nyt og renovere for 19,9 mia. kr. Heraf er 1 mia. finansieret af kommunernes egne kassebeholdninger, noterer KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), og næstformand Martin Damm (V).

- Vi skal kunne energirenovere og klimatilpasse i takt med øgede krav. Derfor har det været vigtigt for os at sikre en tilstrækkelig anlægsramme. Vi kunne sagtens have bygget og renoveret for endnu mere det kommende år, men vi er blevet enige med regeringen om et fornuftigt niveau, erklærer de to politikere.

Der ydes et tilskud på én milliard til grønne initiativer, der kan bidrage til at opfylde klimamålet i 2030, fremgår det af økonomiaftalen. I tillæg har staten en tilskudspulje på 150 mio. kr. i år og det samme beløb næste år til energirenoveringer i kommuner og regioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078