23948sdkhjf

Korruptionsstraffet byggechef stopper på Storstrømsbroen

En byggechef, der er straffet for korruption i Italien, er på vej ud af det offentlige byggeri af Danmarks nye bro, Storstrømsbroen. Det skriver Fagbladet 3F.

Sidste uge blev det afsløret, at byggechefen blev hentet til det danske milliardbyggeri i 2019, mens han endnu ikke havde udstået en betinget fængselsstraf for bestikkelse og bedrageri på et stort anlægsprojekt i hjemlandet.

Sagen vakte opsigt, og fik partier fra begge sider af Folketingssalen til at kræve en redegørelse fra transportminister Benny Engelbrcht (S)

Men nu stopper han altså på Storstrømsbro-byggeriet, inden ministeren har fået undersøgt sagen, skriver Fagbladet 3F.

Det oplyser det italienske selskab ASTM S.p.A., som i sidste ende er økonomisk ansvarlig for det danske brobyggeri, i et skriftligt svar til Fagbladet 3F og det italienske medie IRPI Media. 

Har ikke haft topleder-stilling

ASTM S.p.A. er moderselskab for den italienske entreprenørvirksomhed Itinera, der er eneste tilbageværende selskab i konsortiet Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV), som i 2017 vandt det offentlige udbud på Storstrømsbroen.

Der var oprindeligt tre entreprenørvirksomheder i SBJV, men to af selskaberne blev smidt ud af konsortiet i 2018 på grund af sager om korruption og konkurs.

Hos SBJV ønsker man hverken at af- eller bekræfte oplysningen byggechefens exit fra Storstrømsbro-projektet.

Både SBJV og Vejdirektoratet, der er statens bygherre på Storstrømsbroen, har forsvaret ansættelsen af den italienske byggechef med, at han ikke er en af de seks såkaldte “nøglepersoner” på projektet.

Sådan lyder forklaringen også fra det italienske moderselskab ASTM S.p.A.

Vejdirektoratet oplyser til Fagbladet 3F, at de ikke er blevet orienteret om byggechefens exit af SBJV og ønsker derudover ikke at kommentere sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141