23948sdkhjf

Budgettet skrider under Aalborgs store hurtigbusprojekt

Anlægsarbejderne på Aalborgs stort anlagt hurtigbusprojekt, Plusbus, med et budget på 510 mio. kr. er i gang på tredje år. Nu viser det sig, at økonomien skrider. For nuværende står busprojektet til at blive op mod 40 mio. kr. dyrere, skriver Nordjyske.dk medhenvisning til en orientering by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S), har givet Aalborg Byråd.

Desuden mangler der stadig fem licitationer i projektet, så budgetskreddet kan blive større.

Overskridelsen virker som en større overraskelse, da den økonomiske ramme gennem hele projektet har haft topprioritet. 

- Der har altid været et hovedfokus på økonomien i det, og opdraget har været fra starten, at det her skulle holdes indenfor den økonomiske ramme på 510 mio. kr. Og derfor har der været fokus på økonomien i de her projektrapporter med risikoanalyser, hvor vi sådan set er orienteret om, at det her ser fint ud, siger Hans Henrik Henriksen til Nordjyske.dk.

Meldingerne om økonomien gjorde også, at man undervejs har accepteret tilkøb så som en løsning på et busdepot og dels en løsning omkring nogle af forpladserne. Desuden har det vist sig dyrere at etablere busbanerne til de 24 meter lange busser. 

Nu skal der så findes besparelser i busprojektet. Det kan være i form af en standardudgave af læskærmene, hvor der er et budget på 16 mio. kr., eller andre, billigere belægninger på stationsforpladser. Rådmanden slår overfor Nordjyske.dk fast, at det ikke bliver muligt at holde budgettet uanset hvad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125