Butikstorv fastholdes i helhedsplan
Med en ny bevilling fra Realdania skal mulighederne for at bevare og udvikle butikstorvet som en del af helhedsplanen for Viby Syd undersøges.
En bevilling på 150.000 kr. fra Realdania gør det nu muligt at undersøge mulighederne for at integrere torvet i helhedsplanen.
- Selve helhedsplanen har jo et budget på 700 millioner, så jeg tror bestemt, at der også kommer til at blive skabt et nyt butikstorv, da det har en central rolle for det lokale liv, siger Informationschef i boligforeningen Århus Omegn, Tina Axelsen, til lokalavisen.dk.
De 150.000 kr. skal ifølge Tina Axelsen bruges til at undersøge mulighederne for at anvende torvet til flere funktioner. Eksempelvis muligheden for at omdanne p-pladserne til et marked i weekenderne.
I maj sidste år stemte over 90 % klart ja til helhedsplan i Viby Syd .