23948sdkhjf

Nybyggeri på ungdomsskole på vej i licitation

Arkinord arbejder på projekteringen af et ny- og ombygningsprojekt på Hørby Ungdomsskole forud for licitation og byggestart.
En ny drama- og musiksal opføres snart på Hørby Ungdomsskole.

Håndværkere og entreprenørmaskiner påbegynder hen på foråret det omfattende ny- og ombygningsprojekt. Det omfatter blandt andet et nyt multilokale, som også kommer pladskrævende fag til gavn.

Lige nu ligger projektet hos arkitekt Frank Svendsen fra Arkinord, der er i gang med selve projekteringen inden licitation og byggestart. En udfordring gennem hele processen er, at skolen samtidig med byggeriet skal være fuld funktionsdygtig for elever og personale, hvorfor det kræver stram styring gennem hele byggeperioden, der ventes afsluttet i foråret 2013.

Lokalerne skal have et løft
Udover nybygningen ved musikafdelingen omfatter projektet også en større ombygning af en af de ældre dele af efterskolens bygningsmasse. Det skal give lokalerne et løft og en indretning, så de i højere grad kommer til at danne ramme om det læringsmiljø, der i dagligdagen udfoldes på Hørby Ungdomsskole.

Endelig skal der en ny tagkonstruktion på området ved pejsestuen og de omkringliggende lokaler, ligesom den nuværende musikafdeling skal have ny tagdækning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109