Grøn omstilling kalder på nytænkning
Passionen for beton som byggemateriale og ønsket om at præge betonbranchen i en mere bæredygtig retning. Det var afsættet, da Nordisk Beton blev etableret i 2016. Siden er forretningen hastigt vokset til 28 medarbejdere, og ordrebogen bugner, hvilket vidner om virksomhedens store succes med at imødekomme et konkret behov via en nytænkende
og eksperimenterende tilgang.
”Vi forsøger altid at se muligheder frem for begrænsninger. Det kommer blandt andet til udtryk i vores vilje til at afprøve nye løsninger og udfordre nuværende standarder. Vi tager naturligvis standarderne til efterretning, men der er behov for at gøre op med en ’sådan plejer vi at gøre’- tilgang, hvis der er et bedre eller mere miljørigtigt alternativ,” udtaler Jens Rasmussen, CEO og partner i Nordisk Beton A/S.
Grønne løsninger er vejen frem
Nordisk Beton har blandt andet specialiseret sig i brugen af Thermozell – en thermobeton, hvor grus er erstattet af små flamingokugler, som hovedsageligt er hentet fra danske genbrugspladser. Det er med til at sikre et grønnere byggeri samt en hurtigere byggeproces grundet en markant lettere vægt. I efteråret 2020 var Nordisk Beton også de første i Danmark til at støbe et projekt med den nye grønne cementtype, FutureCEM, som reducerer CO2- udledningen med 30 procent.
”Vi støbte en sorterplads i Kolding, som blev en del af en større støbning. Der blev anvendt 115.000 kilo beton, hvilket vil sige, at vi med FutureCEM sparede cirka 4.500 kilo CO2 svarende til udledningen af en personbil, der kører 30.000 kilometer. Projektet blev en realitet gennem et godt samarbejde med Aalborg Portland, Unicon Beton, Norrecco og Fosroc,” fortæller Jens Rasmussen og fortsætter:
”Betonbranchen er en af de store syndere i CO2-regnskabet, så vi leder konstant efter nye løsninger, hvor vi kan reducere udledningen, hjælpe med at forbedre produktegenskaber
eller upcycle eksisterende materialer. Vi sætter os grundigt ind i problemstillinger sammen med kunderne – også selvom det kræver fl ere forsøg og mange timers udvikling, inden der måske kommer et brugbart resultat ud af det.”
Ny betontype i støbeskeen
Den stigende efterspørgsel og interesse for grøn beton har givet Nordisk Beton blod på tanden, hvorfor virksomhedener på vej med en ny betonløsning med en endnu større CO2-besparelse.
”Vi har fået forespørgsler fra flere større projekter, og inden for to måneder kan vi tilbyde en beton, der udleder 75 procent mindre C02 per kubikmeter med helt almindelige tilslag som sand og sten. Det er en løsning, som vi har meget store forventninger til, og vi arbejder allerede nu på et projekt, hvor vi kan bidrage med en besparelse på næsten 58.000 kilo CO2. til det enkelte projekt. Det svarer til at køre cirka to gange rundt om jorden i en personbil,” slutter Jens Rasmussen.
OM NORDISK BETON A/S:
- Virksomhedens specialeområder er støbning af betondæk, støbning af Thermozell og flydemørtel samt element montage.
- Medarbejderstaben består af professionelle håndværkere, projektledere samt en ingeniør – alle med mange års erfaring inden for betonbranchen.
- Nordisk Beton holder sig konstant opdateret på den nyeste udvikling, som kan være med til at gøre byggeriet nemmere, hurtigere, bedre – og ikke mindst grønnere.
Læs mere på www.nordiskbeton.dk