23948sdkhjf

Fyns Almennyttige Boligforening: Nej til røg i nye boliger 

Fyns Almennyttige Boligforening (FAB) ønsker, at nybyggede almene boliger skal være røgfrie. 

I første omgang ønsker FAB at indføre røgfrie boliger i afdelingerne i Gartnerbyen og Dalstrøget. På sigt ønsker FAB at indføre røgfrihed i alle nybyggede almene boligafdelinger. 

By- og Kulturudvalget i Odense Kommune skal tage stilling til ønsket, fremgår det af dagsordenen for udvalget næste møde den 23. marts. Heri indstiller By- og Kulturforvaltningen til udvalget, at politikerne byrådet godkender, at de almene boligorganisationer kan indføre røgfrihed i nybyggede boligafdelinger. 

Fra byrådets største parti, Socialdemokratiet, er der positive toner: 

- Som udgangspunkt synes vi det er et fornuftigt forslag, som FAB kommer med. Det er boligorganisationen som selv ønsker at opføre røgfrie boliger, og det synes vi er et positivt signal at sende, fortæller Maria Brumvig (S), medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, til TV2 Fyn

Fra FAB, som har indgået partnerskab med Røgfrit Odense, ønsker man desuden at støtte op omkring Odense Byråds vision om, at Odense skal være røgfrit i 2030. 

Vurderingen er, at nye røgfrie almene boligafdelinger på sigt vil bidrage til at færre ryger samt til at fremme borgeres sundhed. 

1.000 nye almene boliger

De almene boliger udgør cirka 25 pct. af alle boliger i Odense kommune, og i de kommende år vil de almene boligorganisationer opføre op til 1.000 nye almene boliger i kommunen som konsekvens af Den sidste Vollsmoseplan. 

Som tilsynsmyndighed for de almene boligorganisationer, der har boligafdelinger i kommunen, skal Odense Kommune godkende, at nybyggede almene boliger udlejes som røgfrie boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113