23948sdkhjf

Bygger i lyntempo med elementbyggeri

Præfabrikerede boliger fra BM Byggeindustri i Hobro opføres på ingen tid som del af et større boligprojekt i Frederikshavn.
På Gl. Skagenvej i Frederikshavn skyder nye boliger op med lynets hast.

BM Byggeindustri opfører – eller retter samler – boligerne af præfabrikerede moduler fra fabrikken i Hobro. I løbet af en uge står der således 14 delvist færdige boliger klar på byggepladsen. Det skriver nordjyske.dk.

Hver bolig består af to styk moduler på hver 40 m2. De er malede og har monteret køkkenelementer og toiletter.

Fire små kvarterer
Elementbyggeriet er del af Boligforeningen Vesterports 10.000 m² stort passivhus-projekt ved Gl. Skagensvej. Ved færdiggørelsen udgør det en ny boligforeningsafdeling bestående af 113 boliger.

Projektet er opdelt i fire mindre bykvarterer med hver sin særegne profil og bymæssige typografi, skala og materialitet. Byggeriet sker i etaper. Det første kvarter består af 29 boliger til et bofællesskab til Frederikshavn Kommune.

Næste kvarter der igangsættes er længehusene mod Buhlsvej. Her er der opstart på jordarbejdet i april / maj måned, og de nye boliger forventes at være klar til indflytning i juli 2013. Derefter opføres terrassehusene i midten af bebyggelsen, hvor indflytningen er fastlagt til marts 2014. Gårdhusene mod Gl. Skagensvej afslutter byggeriet og her er indflytningen fastlagt til oktober 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094