23948sdkhjf

Arkitekt melder alt udsolgt i Holstebro

Gravemaskinerne er i fuld gang med at byggemodne den nye bebyggelse Vest for Mejrup i Holstebro, hvor der efter planen skal bygges 28 parcelhuse, 130 rækkehuse og en dagligvareforretning.

Det mål  er nu rykket endnu tættere på fortæller Mark Lynn le Fèvre fra Atra arkitekter som har udviklet projektet.

Mange af grundene var solgt før lokalplanen blev endeligt vedtaget, og de sidste to parcelhusgrunde er netop blevet solgt.

Projektet i Mejrup er det største udviklingsprojekt som Atra arkitekter, der har afdelinger i Holstebro og Aalborg, har gennemført i eget regi, og det har krævet at kreativiteten fra det traditionelle arkitektarbejde også blev ført ind over det økonomiske felt.

- Som arkitektfirma har vi ikke en masse kapital i ryggen, og det er normalt en forudsætning for, at man kan gennemføre et projekt som det her, vi har derfor måttet tænke kreativt. Det er lykkedes os at udvikle en model, hvor projektet tilrettelægges på en måde, hvor der ikke er behov for ekstern finansiering, siger Mark Lynn le Fèvre i en pressemeddelelse.

Projektet forventes at stå helt færdigt til sensommer, og i løbet af foråret begynder de første parcelhuse at skyde op.

Atra arkitekter håber på at få grønt lys fra Holstebro Kommune til at iværksætte anden og tredje etape af projektet inden for nærmeste fremtid, og har derfor indsendt anmodning om igangsættelse af lokalplan til kommunen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078