23948sdkhjf

Tømrer med 140 år på bagen renoverer museumsbygning fra 1903

Julius Nielsen & Søn A/S er hovedentreprenør, når kunstmuseet Nivaagaards Malerisamling snart får opfyldt en mangeårig drøm: En omfattende klimarenovering af bygningerne, som er opført i flere etaper i 1903, 1988 og 1992. 

Det nordsjællandske museum har siden 2016 arbejdet med forberedelserne til klimarenoveringsprojektet, og sidste år fik museet 35 mio. kr. fra danske fonde, som satte skub i realiseringen. 

Renoveringen vil forløbe over to etaper de kommende måneder. 

Frem til juni måned renoveres den ene halvdel af udstillingssalene (museets søjlesal og tilstødende sal), og der opføres jordvarmeanlæg og et nyt teknikhus. Den anden halvdel af projektet fuldføres fra juni til oktober 2021 (museets Gl. Afdeling og tilstødende sal). 

De 35 fondsmillioner 

Når projektet i løbet af 2021 bliver en realitet, skyldes det donationer fra

Nivaagaards Malerisamling har fået donationer til energirenoveringen fra fire af landets største fonde: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden, Augustinus Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Fondene har tilsammen doneret op til 35 mio. kr. til renoveringsprojektet.

Så snart genåbningen efter corona-nedlukningen tillader det, vil den halvdel af museet, hvor der skiftevis ikke renoveres, være åben for publikum. 

Ud over tømrerfirmaet, som er 140 år gammelt, står Jeppe Blak-Lunddahl, direktør for Emcon, for bygherrerådgivning, mens totalrådgiveren er Bertelsen & Schewing v. arkitekt Jens Bertelsen og Kasper Bendtsen.

Grøn museumsprofil

Klimarenoveringen skal styrke rammerne for fremtidens kunstoplevelser på Nivaagaards Malerisamling og føre museet op i en ny liga. Forbedringerne giver mulighed for bedre styring af temperatur og luftfugtighed i udstillingssalene, så museet fremtidssikrer sin kunstsamling bedst muligt og samtidig kvalificeres til at låne kunstværker af højeste kvalitet. 

Udstillingssalenes nye ovenlys vil højne æstetikken og give publikum mulighed for at møde malerierne i naturligt lys. 

Renoveringen er i sin helhed båret af bæredygtige løsninger i form af nye ovenlysvinduer, der forbedrer bygningsskallens egenskaber, LED-belysning, effektive ventilationskanaler og et jordvarmeanlæg, der supplerer energiforsyningen.

De nye tekniske installationer samles i et nyt teknikhus i forlængelse af museets søjlesal mod nord. Tilbygningen afgiver ekstra kvadratmeter på museet til en udvidet garderobe, tiltrængt depotplads og et nyt kontor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063