23948sdkhjf

Rejsegilde på Esbjergs nye stadionhal

Opførelsen af den nye stadionhal i Esbjerg til 59 millioner kroner har rundet endnu en milepæl; rejsegildet.
Byggeriet af Esbjergs nye stadionhal ved siden af Blue Water Arena på Gl. Vardevej skrider planmæssigt frem.

Mandag den 5. marts kl. 12.00 var der rejsegilde og håndværkere, entreprenører, arkitekter og andet godtfolk omkring byggeriet var inviteret til en rejsegilde-pølse.

Rammen om store sportsoplevelser
Men inden de varme pølser kunne give liv i de små-frosne fingre var der lige et par taler. Således sagde borgmester Johnny Søtrup blandet andet.:

- Vi er mange, der holder et særlig godt øje med, hvordan netop dette byggeri skrider frem, for vi ved jo, at denne hal vil give os mange store idrætsoplevelser fremover. Men lige nu er det vanskeligt at forestille sig, at denne byggeplads kommer til at være rammen for sportslige triumfer. Der mangler stadig en del, før 2.500 tilskuere kan sætte sig forventningsfulde til f.eks. en god håndboldkamp.

Det er entreprenørfirmaet C.C. Contractor, Årstiderne og Orbicon, som tilbage i april sidste år vandt totalentreprisen på den nye stadionhal. Byggeriet vil koste 59 mio. kr. og den nye stadionhal er planlagt til at stå færdig til september.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094