23948sdkhjf

Einar Kornerup bag Postfunktionærernes første nybyggeri i Gentofte

Entreprenørfirmaet Einar Kornerup, EEK, har påbegyndt opførelse af 48 familieboliger og 52 ungdomsboliger på Niels Steensens Vej i Gentofte. Det skriver firmaet med base i Glostrup på sin hjemmeside.

På grunden ligger der nu en ejendom, som tidligere har været udlejet til Novo Nordisk. Den viger pladsen for tre længeboliger i henholdsvis to og tre etager, der hver bindes sammen af et glasinddækket trapperum - samlet 4.800 kvm boligbyggeri.

De 48 boliger udføres som to- og treværelses lejligheder med Initus Ejendomme A/S som bygherre og forventes at stå klar til udlejning primo 2023. 

Kollegium til postfunktionærerne 

De resterende 52 ungdomsboliger på 1.900 kvm opføres for, Postfunktionærernes Andels-Boligforening, PAB, med den almene administrationsorganisation FA09 som administrator. 

Bebyggelsen, en seks etagers bygning øst for familieboligerne, har fået navnet Kornerup Kollegiet. Her er tale m første gang, PAB opfører nye boliger i Gentofte

Einar Kornerup er delegeret bygherre på projektet. Ifølge udbudsmaterailet vil entreprenørfirmaet selv forestå projektering og opførelse af råhuset til ungdomsboligerne i egenproduktion uden forudgående udbud. Den øvrige del af ungdomsboligbyggeriet udbyder Einar Kornerup i hoved- eller fagentreprise.

Hele projektet er udviklet i samarbejde med H+Arkitekter, AB Clausen A/S - Rådgivende Ingeniører og JL Engineering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08