23948sdkhjf

Femern med 5,5 milliarders udbud af indmad

Femern-tunnelens elektriske indmad er en af de helt store opgaver på den 18 kilometer lange forbindelse til Tyskland. Kontrakten, som omfatter udluftning, belysning, sikkerhedssystemer og vedligehold i adskillige år, udbydes som en totalentreprise til 750 mio. euro, hvilket svarer til cirka 5,5 mia. kr.

Det skriver Femern A/S i en pressememddelelse. 

Kontraktens størrelse er ikke det enenste, der sender den op i sværvægtsklassen. For et leve op til en målsætning om, at forbindelsen skal drives klimavenligt, skal de mange elektriske og mekaniske installationer være så energieffektive som muligt. For selvom strømmen til driften af tunnelen kan komme fra vedvarende energikilder, øsnker man også at bruge den leverede strøm så effektivt som muligt, lyder det fra Femern.

Udbuddet blev annuleret sidste år 

Kontakten på de tekniske og mekaniske installationer blev sendt i udbud tilbage i 2014. og i december blev tre konsortier prækvalificeret:
- Alstom Transporte (Alstom Transporte S.A.U, Alstom Transport Danmark A/S, Indra Sistemas S.A. og Technimont Civil Construction S.P.A.)
- FEMC (Cegelec Mobility, Actemium Cegelec Gmbh, Vinci Energies GSS)
- Strabag Bravida Consortium (Strabag AG og Bravida Danmark A/S)

Som Licitationen tidligere har beskrevet blev processen sat i bero i starten af 2016, da det stod klart, at der ville gå flere år, inden den tyske byggetilladelse faldt på plads.

Efter en markedsdialog med potentielle tilbudsgivere kom Femern A/S frem til, at der var gevinster ved at stoppe de igangværende udbud og starte forfra.

– Vi har i det nye udbud fokus på, at sænketunnelen bliver forberedt til udnyttelse af nye teknologier og betjening af fremtidens forskellige grønne transportformer, siger adm. direktør i Femern A/S, Claus F. Baunkjær, i pressemeddelelsen.

Udbuddet dækker både levering og installering af tunnelens omfattende systemer og elektriske installationer. Femern A/S gennemfører udbud og prækvalifikation i 2021 med forventet tildeling af kontrakten ved årsskiftet 2022/23.

De elektriske og mekaniske dele skal installeres, når selve tunnellen er klar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109