23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Alectia A/S
Birgitte Friis Dela Stang er blevet ansat som leder af afdelingen for Byggeteknik hos Alectia A/S i Virum (kilde: Børsen).

Alectia er en rådgivervirksomhed med specialer inden for blandt andet energi, arbejdsmiljø, procesteknik og byggeri.

Alfred Berg Fondsmæglerselskab A/S
Helge Siljeholm Arnesen, Sverige, er udtrådt af bestyrelsen. Jean-Frédéric Cousté, Sverige, og Sami Petteri Vartianen, Finland, er begge indtrådt som medlem af bestyrelsen.
Kilde: Børsen

Bufab
Jörgen Rosengren er udnævnt til ny koncernchef for Bufab-gruppen.

Bufab producerer befæstelser og relaterede specialprodukter.

Cembrit Holding A/S
Jørgen Nørgaard Jacobsen er pr. 1. februar tiltrådt som ny administrerende direktør (president & CEO) i Cembrit Holding A/S.

Cowi A/S
Mogens Heering, adm. direktør i Cowi Gulf A/S, er udtrådt af bestyrelsen.
Kilde: Børsen

Dansk Byggeri
Halldor P. Ragnarsson fratræder som formand og Hans Ulrik Jensen om næstformand ved Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 10. maj (kilde: Byggeriet).

Dansk Industri
Bjarne Palstrøm er blevet udnævnt til underdirektør med ansvar for opbygningen af en ny enhed; DI Strategi og Organisationsudvikling.

Han har senest været chef for medlemsforhold i Dansk Industri.

FLSmidth
Per Mejnert Kristensen og Peter Flanagan indtræder i koncerndirektionen hos FLSmidth som et led i udvidelsen af direktionen fra fire til seks medlemmer.

Samtidig er Ben Guren pr. 30. marts 2012 udnævnt som ny koncernfinans- og økonomidirektør.

Kvik A/S
Erik Theill Christensen, adm. direktør i TG Group A/S, er indtrådt I bestyrelsen.
Kilde: Børsen

Lyngkilde A/S
Afdelingsleder i Køge Per Harding er indtrådt i ejerkredsen hos Lyngkilde A/S

Lyngkilde A/S beskæftiger sig som uafhængig rådgiver med alle traditionelle ingeniørmæssige specialer indenfor bygge- og anlægsanlægsområdet, herunder sundheds-, erhvervs-, bolig- og institutionsbyggeri samt rådgivning i forbindelse med køb og salg.

MT Højgaard
Nikolai Røjkjær er blevet ansat som tilbudschef i divisionen Håndværk & Service i MT Højgaard.
Saint-Gobain Ecophon A/S

Gérald Pascal Fafet, Frankrig, er udtrådt af bestyrelsen. Gerardus Johannes van Doormalen, Sverige, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.
Kilde: Børsen

Sønderborg Havneselskab
Indkøbsdirektør i Danfoss-koncernen, Michael Saxtorph, er tiltrådt som ny direktør for Sønderborg Havneselskab A/S. Han afløser Niels Bjerregaard, der er blevet udnævnt til administrerende direktør i selskabet Danfoss IXA.

Michael Saxtorph fortsætter i sit nuværende job som indkøbsdirektør med ansvar for større projekter og kontraktforhandlinger.

Læs mere i: Stærk forhandler i spidsen for storstilet havneprojekt .

VIA University College
Laila Olsen er med virkning fra den 1. februar blevet ansat som ny uddannelsesleder og hun får ansvaret for ledelsen af både Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen.

Laila Olsen får fysisk placering i Holstebro, hvor hun skal styrke samarbejdet mellem VIA Campus Holstebro og Erhvervsakademi MidtVest.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172