Midtjyder vinder opgave inden og ud på DTU Risø
Facade- og tagfirmaet Pro Montage har vundet sin første store skifer facadeentreprise, oplyser firmet fra Sunds ved Ikast i en pressemeddelelse.
Entreprisen er på DTU Risø og omfatter både den ydre skifer facade på to bygninger og den bærende facade. Dertil kommer vinduesmontage, inddækning af spær på begge bygninger samt indvendig gipsbeklædning.
Entreprisen omfatter 2.400 kvm paneler og 1.800 kvm skærmtegl. Der udføres derudover, vinduesbånd i anodiseret aluminium, brandinddækning af stål, indvendig beklædning i gips, samt vinduesmontage.
Erik Gammelgaard, adm. direktør hos Pro Montage, fortæller, at entreprisen udføres for BAM Danmark:
DTU investerer stort
Bygningsstyrelsen er bygherre på projektet og BAM Danmark er totalentreprenør.
Bygningerne på i alt 4.700 kvm skal rumme forskellige forsknings- og testfaciliteter og stå klar i efteråret 2021.
DTU Vindenergi får blandt andet nye forskningsfaciliteter i det nye byggeri.
– Det er første gang, vi arbejder for dem, og det er en fornøjelse, siger direktøren i pressemeddelelsen.
Pro Montage har ifølge Nick Brix Andersen, projektchef i BAM Danmark, været med i projekteringsfasen på Risø-projektet. Det midtjyske facadefirma har blandt andet været med til at designe stålkonstruktionerne, så de passede til facadesystemet.
– Jeg kan godt lide den samarbejdsform, og nu hvor vi er gået over i den udførende fase, er de gode til at være på forkant i forhold til grænseflader til andre fag, siger Nick Brix Andersen i pressemeddelelsen.