23948sdkhjf

Solen skinner på DAB

Nu strømmer den miljøvenlige energi ind i DAB huset på Finsensvej.
Onsdag 15. februar startede med en smuk solrig formiddag og det kunne mærkes helt ned i den mørke kælder under DAB huset på Finsensvej. Her stod nemlig energikonsulent Mohamed Ali Ajaoui fra DAB’s energigruppe og betragtede den netop tilsluttede måler, som fortæller, hvor meget DAB’s solceller producerer.

- Solcellerne var faktisk oppe på maksimal produktion – 3000 watt – lige fra starten, fordi solen skinnede så flot, fortæller Mohamed Ali Ajaoui.

- Senere blev det skyet og så faldt produktionen noget, men i dag har vi allerede produceret 7 kW på trods af, at det er vinter. Om sommeren vil solcellerne være endnu mere effektive, så alt i alt tegner det meget lovende for, at vi når vores mål om, at solcellerne skal bidrage til DAB husets elforbrug med 2500 kW om året, siger Mohamed.

Plads til udvidelse
2500 kW om året lyder måske ikke af meget for en stor virksomhed som DAB, men viser solcellerne sig at være en succes, rummer DAB husets sydvendte facade masser af plads til at sætte flere solceller op.

Og en endnu vigtigere grund for DAB til at sætte solcellerne op er, at man nu kan vise interesserede boligselskaber og boligafdelinger, hvordan et solcelleanlæg fungerer i praksis. Om kort tid opsættes et display i DAB husets foyer, som med kurver og grafer viser solcellernes aktuelle produktion og hertil bidrager en folder med oplysninger om princippet og økonomien i et solcelleanlæg.

Kilde: Dansk Almennyttigt Boligselskab

Læs mere om: DAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109