23948sdkhjf

Adserballe & Knudsen vinder 40 tagboliger

Hørsholm almene Boligselskab har indgået kontrakt med entreprenørfirmaet Adserballe & Knudsen om byggeri af 40 nye boliger på taget af en ejendom i Ådalsparken, Hørsholm.
I Hørsholm skal en ni etager høj ejendom udvides med 40 tagboliger, og efter udbud i to omgange er byggeriet nu omsider på vej.

Projektet blev i første omgang udbudt i maj 2011, men licitationsresultaterne lå væsentligt over projektets budgetramme, og derfor blev det oprindelige udbud annulleret. Projektet blev udbudt igen i oktober måned , og det er på den baggrund lykkedes at indgå kontrakt med Adserballe & Knudsen.

- Det er befriende og dejligt, at NU bliver det til noget, siger formand Christian Balle Hansen fra Hørsholm almene Boligselskab ifølge DAB’s hjemmeside.

Byggeriet omfatter i alt 3.430 kvadratmeter på taget af Ådalsparkens største blok, som i forvejen var ved at trænge til en tagrenovering

- Med de 40 nye boliger på taget får vi 40 'nye kræfter', som kan skabe fremdrift i Ådalsparken. Og samtidig sparer vi 22 millioner kroner på en tagrenovering, som nu bliver inkorporeret i byggeriet af de nye boliger i stedet. Det har således hele tiden været vigtigt for os, at Ådalsparkens nuværende beboere ikke skulle få en huslejestigning, og den slipper de for på grund af de nye tagboliger, fortalte en glad Christian Balle Hansen ved underskrivelsen af kontrakten.

Adserballe & Knudsen rundede 50 år den 1. februar og har gennemgået en rivende udvikling, siden Karsten Hjarsø og Niels Laursen overtog firmaet i 2006. I dag omsætter virksomheden 170 millioner og har i den mellemliggende periode renoveret eller nybygget 200 badeværelser, 500 altaner, 80.000 kvadratmeter facade og 106.000 kvadratmeter nye tage – blandt andet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078