23948sdkhjf

BMS overtager Skaks

BMS Group A/S har pr. 1. januar 2021 overtaget aktierne i kran- og transportvirksomheden Skaks A/S.

Det bekræfter direktør i Skaks Søren Dünnweber overfor Transportmagasinet.

Han understreger, at Skaks fortsætter uforandret og under eget navn. Vriksomheden, der er hjemmehørende i Rødekro, er specialiseret i kran- og specialtransport.

Den daglige ledelse foretages fortsat af Lars Skak og Søren Dünnweber i fællesskab, og "alle medarbejdere vil fortsætte som hidtil på bestående vilkår", som det fremgår af en mail, udsendt af direktør Lars Skak til virksomhedens leverandører.

Skaks' to afdelinger består og fortsætter som hidtil.

Skaks A/S havde i det seneste regnskabsår et underskud før skat på -8,8 mio. kr., efter en større tilpasning af koncernen.

- Vi har fået nogle gode kontrakter i hus, og nogle mere langsigtede aftaler, så vi har fået mere ro på bagsmækken. Det betyder, at vi er færdige med at rydde op og kan koncentrere os om at optimere vores drift, sagde Søren Dünnweber til Transportmagasinet i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

BMS-gruppen er blandt Europas markedsledere, specialiseret i kraner og lifte af enhver størrelse og til enhver opgave.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095