23948sdkhjf

PKA skyder en halv milliard i Holbæk-boliger

Pensionskassen PKA investerer en halv mia. kr. i projektet Holbæk Have, som over de næste år vil skyde frem som en ny bydel på kommunens tidligere sportsareal. 

Visionen bag investeringen er en bæredygtig og mangfoldig bydel med fællesskaber for både børnefamilier, singler og seniorer, lyder det i en pressemeddelelse fra PKA. 

Bag udviklingen af området står projektudviklerkoncern FB Gruppen, som PKA også samarbejder med på Grønttorvet i Valby, hvor der i disse år opføres 3.000 ejer-, lejer- og andelsboliger. 

Byggeri for over 2 milliarder

Projektudvikleren FB Gruppen købte i december 2019 et stort areal i bydelsprojektet Holbæk Have af Holbæk Kommune. 

Dengang lød det, at det samlede bydelsprojekt forventes at løbe op i en anlægssum på omkring 2,5 mia. kr. 

Der kan bygges cirka 1.000 boliger i Holbæk Have, og vurderingen lyder på en udbygningstid på omkring 10. FB Gruppen har inddelt området i fire delområder, som hver tager to-tre år at bygge.

Ambitionerne om et grønt og fællesskabsorienteret område med blandede boligformer danner ifølge parterne den røde tråd mellem projekterne. 

– Området er efter vores opfattelse et af de allermest attraktive områder i byen, ikke mindst på grund af den store park, der giver spændende muligheder for grønne værdier og fællesskaber, siger adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen. 

Det er planen, at de første beboere i PKA's ejendomme i Holbæk Have kan flytte ind i midten af 2022. 

Ud over Holbæk Have og Grønttorvet skal FB Gruppen også i gang med at bygge 1.600 boliger i Nærheden ved Høje-Taastrup kommune efter samme model.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106