23948sdkhjf

Fleksible børnehaver til et samfund i forandring

Fleksible modulbyggerier med optimalt indeklima, rumfordeling og komfort kan være med til at skabe en positiv udvikling i den tidlige barndom. Modulbygninger fra Adapteo gør det muligt at planlægge ud fra behov, og giver mulighed for økonomisk fleksibilitet

Uanset om det handler om børnetal eller daginstitutionernes behov og pædagogiske praksis, kan der opstå et ønske om flere kvadratmeter og om at ændre på lokalernes størrelse og udformning. Fleksible modulbygninger er løsningen. Mange offentlige og private virksomheder har opdaget fordelene med modulbygninger for at imødekomme blandt andet daginstitutioners behov for tilpasningsvenlige løsninger.

Daginstitutioner i høj kvalitet

”Indendørsmiljøet i en daginstitution påvirker den måde, børn leger og lærer på. Vi bygger børnehaver af høj kvalitet, som opfylder kravene til sundhed og sikkerhed for både børn og personale. Vores bygninger udgør trygge rammer med god luft, akustik og godt lys,” fortæller Claus Haastrup, Head of Sales i Adapteo A/S og fortsætter:

”Pladsmangel er ofte et tilbagevendende problem for mange daginstitutioner – ofte er der alt for mange børn i for små og ufleksible rum. Fordelen ved vores bygninger er, at du i løbet af kort tid kan øge og reducere størrelsen på din institution. Derudover er de skræddersyet til dine behov, hvad enten det gælder store grupperum, stilleområder, rum til fysisk aktivitet eller køkken og spisepladser. Derudover kan du i løbet af kort tid bygge endnu en etage eller tilbygning til, få den fjernet eller flyttet et andet sted hen. Når du ikke skal bruge den mere, genbruges den et nyt sted.”

En betroet partner

I et samfund i konstant forandring, hvor behov for flere lokaler kan opstå kort varsel, bliver Adapteo ofte en betroet partner for sine kunder, der altid ved, at hjælpen er tæt på.

”Det kræver et solidt samarbejde at bygge, og vi elsker at skabe i fællesskab. Vi ved, at de bedste bygninger bliver skabt, når design, funktionalitet og behov kombineres for at finde den mest optimale løsning. Når man samarbejder med os, får man en partner, der er med i hele processen – og vi kender de krav, vi skal leve op til, både lokalt og i den pågældende branche,” siger Claus Haastrup.

Med mere end 25 års erfaring i modulbyggeri har Adapteo som hovedformål at være en trofast leverandør af et kvalitetsprodukt, man kan være tryg ved. Det giver kunderne mulighed for at fokusere på at få tegnet og bygget præcis den bygning, de ønsker.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065