23948sdkhjf

Mange vedligeholdelsesopgaver i Region Sjælland

Region Sjælland udbyder et større antal delaftaler indenfor bl.a. tømrer-, murer-, maler- og gulvlæggerområderne i forbindelse med vedligeholdelse af regionens bygninger.
Region Sjælland har truffet beslutning om at gennemføre et udbud af håndværkerydelser til vedligehold af regionens bygningsmasser, som et begrænset udbud.

Det samlede erhvervsareal skønnes at udgøre ca. 775.000 m², og består udover sygehusene, af en bred vifte af institutions- og administrativt byggeri indenfor Psykiatri og Socialområdet.

Udbuddet annonceres som et begrænset udbud med en række delaftaler, til faggruppen tømrer, murer, maler, gulvlægger, vvs og elektriker.

Tilsammen dækker delområderne alle ejendomme i hele Region Sjælland, og de enkelte delaftalers geografiske områder følger kommunegrænser:
Område 1 : Odsherred, Kalundborg og Holbæk Kommuner.
Område 2 : Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns og Faxe Kommuner.
Område 3 : Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved Kommuner.
Område 4 : Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner.

Interesserede kan byde ind på alt, dvs. alle geografiske områder og alle fagområder, - eller der kan bydes ind på udvalgte geografiske eller fagområder. Det giver 24 rammeaftaler med minimum 3 leverandører pr. delaftale. Der kan også bydes ind blot på et enkelt fagområde i et enkelt geografisk område – Der skal bydes ind på hele delaftaler, der kan ikke bydes ind på del af en aftale.

Interesserede firmaer kan afgive bud frem til den 12. marts 2012. De budgivere som prækvalificeres vil blive kontakt den 4. april 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093