VVS-vedligeholdelse i Region Sjælland
Region Sjælland udbyder et større antal delaftaler - blandt andet på vvs-området - i forbindelse med vedligeholdelse af regionens bygninger.
Det samlede erhvervsareal skønnes at udgøre ca. 775.000 m², og består udover sygehusene, af en bred vifte af institutions- og administrativt byggeri indenfor Psykiatri og Socialområdet.
Udbuddet annonceres som et begrænset udbud med en række delaftaler, til faggruppen VVS samt elektriker, tømrer, murer, maler og gulvlægger.
Tilsammen dækker delområderne alle ejendomme i hele Region Sjælland, og de enkelte delaftalers geografiske områder følger kommunegrænser:
Område 1 : Odsherred, Kalundborg og Holbæk Kommuner.
Område 2 : Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns og Faxe Kommuner.
Område 3 : Slagelse, Sorø, Ringsted og Næstved Kommuner.
Område 4 : Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner.
Interesserede kan byde ind på alt, dvs. alle geografiske områder og alle fagområder, - eller der kan bydes ind på udvalgte geografiske eller fagområder. Det giver 24 rammeaftaler med minimum 3 leverandører pr. delaftale. Der kan også bydes ind blot på et enkelt fagområde i et enkelt geografisk område – Der skal bydes ind på hele delaftaler, der kan ikke bydes ind på del af en aftale.
Interesserede firmaer kan afgive bud frem til den 12. marts 2012. De budgivere som prækvalificeres vil blive kontakt den 4. april 2012.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.