23948sdkhjf

Finanslov med udvidet håndværkerfradag

Se alle punkterne i den nye finanslovsaftale

Regeringen og støttepartierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet har en indgået en aftale om en finanslov for 2021.

Aftalen indeholder blandt andet en udvidelse af det håndværkerfradrag og en skattefritagelse af et arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelser.

Det fremgår af en pressemeddelelse om aftalen på Finansministeriets hjemmeside.

Boligjob-ordningen, som måske bedre er kendt som håndværkerfradraget, består af to fradrag. Det ene skattefradrag er i dag på 6400 kroner for serviceydelser og det andet 12.800 kroner for udvalgte primært grønne håndværkerydelser.

Begge de beløb bliver med finanslovsaftalen sat op til 25.000 kroner. Der er tale om en midlertidig forhøjelse af fradraget.

Der er sat 340 millioner kroner af til den midlertidige udvidelse af boligjob-ordningen.

HOVEDPUNKTER I FINANSLOVSAFTALEN

Støtte til dansk økonomi for at fastholde arbejdspladser:

  • Der afsætte 750 millioner kroner til støtte til oplevelsesøkonomien. Det vil sige restauranter, biografer, hoteller og spillesteder. Der indføres blandt andet skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort. Samtidig får udsatte og sårbare borgere penge til oplevelser.
  • Flere penge til boligjobordningen i 2021. Loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner, og skatteværdien af fradraget øges til cirka 35 procent for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner.
  • Der afsættes to milliarder kroner til "omstillingsindsatser". De skal sikre job i områder af landet, som er hårdt ramt af coronaen. Det er blandt andet Nordjylland, hvor mange minkfarme er lukket, samt Tårnby, hvor Danmarks største lufthavn har haft meget få flyafgange på grund af corona.
  • Der afsættes 600 millioner kroner i alt til forlængelse af bredbåndspuljen samt en digitaliseringsfond. Fonden skal bidrage til udvikling af "nye digitale løsninger, der kan understøtte beskæftigelse, konkurrenceevne samt grøn omstilling".

 4,5 milliarder kroner til grønne initiativer:

  • Der afsættes knap tre milliarder kroner til opfølgning af klimapartnerskabernes prioriterede anbefalinger. Det gælder blandt andet øgede puljer til udfasning af olie- og gasfyr, tilskud til grønne boligforbedringer, pulje til transport, herunder el-færger og ladestandere, tilskudspulje til energieffektivisering i offentlige bygninger og udtagning af lavbundsjorde.
  • Der afsættes 630 millioner kroner i alt til oprensning af generationsforureninger. Det gælder eksempelvis Himmark Strand, Kærgård Klitplantage, det tidligere Grindstedværket, Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund.
  • Der afsættes 520 millioner kroner til en cykelpulje, som skal få flere til at cykle frem for at tage bilen.

 Fem milliarder kroner mere til velfærd:

  • Samlet set løftes velfærden ifølge regeringen med fem milliarder kroner som følge af aftalen. Pengene går blandt andet til en fremrykning af minimumsnormeringer, 1000 flere ansatte i ældreplejen og styrkede ungdomsuddannelser.

 Flere penge til kulturområdet:

  • Der afsættes 901 millioner kroner til annullering af de planlagte besparelser i DR. Det skal "styrke dansk public service og skabe ro om DR's økonomi".
  • Der afsættes samlet 437 millioner kroner til "løft af kulturområdet", herunder 80 millioner kroner til mere børne- og opsøgende teater.

 Flygtninge og social kontrol:

  • Der afsættes 40 millioner kroner til, at Danmark i 2021 kan tage imod 500 kvoteflygtninge. Regeringen vil i midten af næste år melde ud, hvor mange kvoteflygtninge, der skal til Danmark.
  • Der er desuden afsat 40 millioner kroner til indsats mod negativ social kontrol.

 Kilder: Finansministeriet

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094