23948sdkhjf

Halbyggeri starten på aktivitetscenter

Opførelsen af en lethal ved Løgstør Skole markerer indledningen af multiaktivitetscentret Lanternen.
Med en bevilling på én million fra Indenrigsministeriet kan anlægsarbejdet på den nye lethal ved Løgstør Skole snart gå i gang.

Samlet har hallen modtaget fire mio. kr. i støttekroner. Ud over den nye million fra Indenrigsministeriet er der også tilsagn om to mio. kr. fra LOA-Fonden og en mio. kr. fra LAG centralpuljen. Det skriver lokaltindblik.dk.

Første skridt i hal-byggeriet er jordprøver, som snarligt indsamles på området.

Integreret del af Lanternen
Etableringen af den nye lethal markerer samtidig første skridt i det længe debatterede aktivitetscenter Lanternen.

På trods af, at byggeriet af hallen er lige på trapperne, venter mange drøftelser med bl.a. arkitekter om indretningen af Lanternen, så den kan leve op til formålet; et multifunktionelt aktivitetscenter.

Lanternekonceptet er udviklet og fremlagt af Lanternegruppen, som består af lokale erhvervsledere og direkte interessenter. På et nyligt møde mellem gruppen og foreningsrepræsentanter blev det understreget, at der trods bevillingerne til lethallen stadig mangler adskillige millioner inden det samlede projekt kan realiseres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094