23948sdkhjf

Egedal udpeger vinder af nyt bofællesskab

Egedal Byråd har valgte projektet ”Egehaven”, et bofællesskab målrettet seniorer, fra Core Bolig X tegnet af Link Arkitektur som vinder af en projektkonkurrence om en 7.300 kvm stor grund i byudviklingsområdet Egedal By Syd. 

Det skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

Core Bolig X, ejendomsselskabet Core Property Managements fond med fokus på ejendomsprojekter i Storkøbenhavn.

”Egehaven” omfatter 67 lejligheder, der er inspireret af landejendomme og gårdhuse og opføres med teglfacader i varme farver. I valget var dommerkomitéen ifølge meddelelsen særlig optaget af den måde projektet er tænkt som en grøn have, der snor sig mellem to halve karrébebyggelser med sadeltag.

Egedal By kort fortalt 

Egedal By er et barmarksprojekt på i alt 84 hektar omkring Egedal Rådhus, hvor boliger og let erhverv opføres for at binde Stenløse og Ølstykke sammen. 

Området ventes færdigt omkring 2035.

Bebyggelsen kombinerer private lejligheder med adgang til fællesskaber, hvor fælleshuset bliver 'hjertet’ for socialt samvær og arrangementer. Gårdrummene indeholder også orangeri og værksteder. 

"Egehaven" forventes færdig i 2022.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094