Facadeentreprenør når nye højder
Fremtidsanalyser af byggeriet viser, at der i de næste 40 år, vil blive bygget lige så meget globalt, som i hele menneskehedens historie.
Samtidig er byggebranchen ekstrem ressourcetung og har ikke teknologisk udviklet sig med samme hastighed som andre brancher. Aktiviteten og omkostningerne er stigende, hvilket ikke reflekteres i markedspriserne pga. fortsat stigende konkurrence.
”Vi er en international virksomhed, der udfører alt fra små til store facadeentrepriser. Med OneHansen samler vi kræfterne og styrker konkurrenceevnen. Det skal sikre kunderne endnu bedre projektudførelse, større total viden og større projekterings-og produktionskapacitet,” fortæller Simon S. Kristensen, direktør i HSHansen og CTO hos HansenGroup.
Facadeløsninger til fremtidens højhuse
HSHansen har blandt andet været med til at udvikle og udføre nogle af nordens største byggerier som Royal Arena, Niels Bohr Bygningen, Rigshospitalets nye Nordfløj samt flere lukningsentrepriser i Norge bl.a. børne- og ungdomssygehus i Bergen.
HSHansen står også stærkt i byggeriet af højhuse, og det 100 meter høje tårn Nordbro Copenhagen har lige vundet “Award of Excellence” I kategorien Façade Engineering, Council on Tall Buildings and Urban Habitat CTBUH 2021.
Byggeriet er et eksempel på, hvordan facadeentreprenøren har brugt sin viden og tekniske kompetencer til at omsætte Arkitemas tanker og design til det markante byggeri.
I arbejdet med fremtidens højhuse vil HSHansen med den nye OneHansen strategi stå endnu stærkere med øget kapacitet, mere viden og erfaringer, der vil sikre bedre konkurrenceevne og projektelveringer til kunderne.
Ud over Nordbro har HSHansen blandt andet arbejdet med præfabrikerede facadeelementer til højhuse på Kaktus tårnene, A Place To, Postgrunden, Axis Tower, Manchester Business School og Pasteurs Tårn.
Den tidlige involvering i projekterne er helt central, fordi lukningsenterprisen og projekternes størrelse spiller en afgørende rolle. Den tidlige involvering sikrer et godt, åbent og ærligt samarbejde mellem alle projektets parter og dermed også rettidig involvering i praktiske og teoretiske løsninger, dokumentation og detaljer for at opfylde bygningens udseende, facadens funktion samt at realisere bygbarheden og en hurtig lukning af facaden.
Endnu stærkere fundament
Ved at samle alt ”in house” i den interne fødekæde kan OneHansen fremadrettet tilbyde kunderne – både private og offentlige – et endnu bredere spektrum af know how inden for rådgivning, salg, udvikling, projektering, produktion og montage af alle former for facadeenterpriser. Styrkelsen betyder også mulighed for endnu tidligere involvering i byggeprojekterne.
Visionen med OneHansen er at skabe en ejerdrevet, projektfokuseret entreprenørvirksomhed med en beslutningsevne til at gøre det, der giver forretningsmæssig mening.
Om: OneHansen er facadeentreprenør, der tilbyder:
- R&D
- Facadespecialister
- Salg
- Projekt
- Projektering
- Produktion
- Montage
- Service