23948sdkhjf

Stopper byggeri på Bach Gruppen-kælder i tvivlsom stand

Allerede for en måneds tid siden bremsede Boligselskabet Sct. Jørgen byggeri af boliger ovenpå den Bach Gruppen p-kælder på Vilhelm Ehlerts Allé i Viborg, som det torsdag kom frem er i tvivlsom stand.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Vi har jo også læst dagbladene og har kunnet se, at der foregik noget omkring Bach Gruppen og beton, så derfor har vi bedt om at få noget kvalitetssikringsmateriale frem på det, fortæller byggechef Ole Nielsen fra Boligselskabet Sct. Jørgen til Viborg Stifts Folkeblad

Han tilføjer, at man hverken starter op igen eller tager stilling til, hvad der skal ske, før redegørelsen foreligger og der er vished om kvaliteten af den underliggende konstruktion.

Boligselskabet har købt byggeretter placeret ovenpå en del af p-kælderen, som Bach Gruppen står for. I sommers begyndte boligselskabet at opføre det, som skal blive til 36 boliger på stedet. Bach Gruppen bygger også selv boliger ovenpå p-kælderen. 

Bach Gruppen afviser kritikken

TV2 kunne i går afsløre billeder, der viser skader i p-kælderen i Viborg, blandt andet revner i loftet samt at 14 ud 40 store betonsøjler er krakeleret i toppen.

I den forbindelse har direktør i Bach Gruppen, Lene Christensen, overfor Ekstrabladet afvist problemerne med henvisning til, at projektet først forventes endeligt færdigt i maj næste år.

Artiklen er en del af temaet Betonskandalen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08