I malerfaget er der ligestilling
- Blandt de cirka 9.000 i malerfaget er 30-40 pct. kvinder, og blandt de unge, som kommer i lære, har kvinder udgjort omkring 50 pct. igennem efterhånden mange år. Det er rigtig positivt, fordi vi på den måde har et bredt rekrutteringsgrundlag, siger direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre.
I 1990’erne fik endnu flere piger lyst til at svinge pensler, fordi malermestrene ifølge Ole Draborg udarbejdede en graviditetspolitik og etablerede en barselsfond.
Han kan registrere en vis forskel på, hvad malersvende af de to køn foretrækker at arbejde med.
- De unge piger søger nok mod malerfaget, fordi de ser det som lidt kreativt i forhold til andre byggefag. I realiteten er der jo meget rugbrødsarbejde, men mange kvinder i faget foretrækker at male for eksempel lejligheder på fast timeløn, hvor de kan være lidt mere grundige, mens en del mænd hellere vil have akkordarbejde ude på de store byggepladser, hvor der skal sprøjtemales en masse kvadratmeter, siger Ole Draborg.
Hvad kan de andre faggrupper i byggeriet lære af malerfaget?
- Både vi og de andre faggrupper er nødt til at forklare, at det ikke nødvendigvis er så hårdt at være elektriker, tømrer og så videre. Der er sket så mange ting, og vi har fået så meget værktøj og udstyr, at der ikke bliver slidt så meget på kroppen mere, siger Ole Draborg og tilføjer:
- Det er også vigtigt at sørge for, at kulturen på arbejdspladsen ikke er for mandsdomineret. Kvinder kan godt lide en mere ligelig fordeling mellem kønnene, og når der kommer flere kvinder på en arbejdsplads, så bliver sproget altså noget pænere
Læs mere: Byggeriet jagter kvinder