23948sdkhjf

HusCompagniet fornyer kæmpeaftale

HusCompagniet forsegler alliancen med Brødrene Dahl med en ny aftale, hvor grossisten fortsætter som eneleverandør til typehusgigantens byggerier.

Det oplyser HusCompagniet i en pressemeddelelse hvor det også fremgår, at husbyggeren har travlt og forventer fortsat vækst af nye huse - også i 2021. Dertil kommer et pænt antal ekstra nye rækkehuse i selskabets B2B-forretning, der primært er udlejningsrækkehuse til professionelle investorer.  

Det er fjerde gang, de to virksomheder sætter deres underskrifter på den fælles aftale, som så dagens lys i 2013. Det langvarige samarbejde har betydet, at parterne sammen har udviklet en række skræddersyede standardpakker, som indeholder præcis de komponenter, installatørerne har brug for på de individuelle byggeprojekter.  

Samarbejder med syv faste VVS-installatører 

– Just in time er et altafgørende princip i vores forretning. Med den enorme efterspørgsel markedet har for vores typehuse og nu også rækkehuse, er det vigtigt, at byggeprojekterne kører snorlige. Brødrene Dahl har vist gang på gang, at de kan levere rettidigt, i den aftalte kvalitet og med præcision i forhold til ordren, siger indkøbsdirektør i HusCompagniet, Ulrich Chrone 

HusCompagniet samarbejder med syv faste VVS-installatører, som har direkte kontakt til Brødrene Dahl. Installatørerne bestemmer selv, om grossisten skal levere på byggepladsen eller på lager. Leverancerne er skræddersyet til det enkelte projekt både i forhold til komponenttype og antal, hvilket holder omkostningerne på et minimum og effektiviserer leveringstiderne yderligere. 

– Vi ser det som en markant blåstempling at være udvalgt eneleverandør til HusCompagniet på ottende år, siger salgsdirektør i Brødrene Dahl, Søren Lisberg Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109