23948sdkhjf

MTH har omdannet opdragelseshjem til eksklusive boliger

Skovlyhjemmet i Vedbæk, der blev opført i 1907 som et opdragelseshjem for såkaldt “ulykkeligt stillede pigebørn”, er nu omdannet til 63 lejligheder. 

MT Højgaard har stået for den omfattende renovering og omdannelse af pigehjemmets smukke, bevaringsværdige palæer til lejligheder samt bygget fire nye palæer og syv rækkehuse på den 32.000 kvm store grund beliggende i skoven. 

Bebyggelsen har fået navnet Magdaleneparken.  

Artha Holding er bygherre på Magdaleneparken, hvor Arkitema har været arkitekt, og ejendomsudvikleren Falk-Rønne & Kierkegaard er bygherrens repræsentant. Magdaleneparken opføres med DGNB Sølv-bæredygtighedscertificering. 

Arv og karakteristika in mente 

– Skovlyhjemmet er et historisk monument i unikke omgivelser. Da vi udviklede projektet, var det vigtigt at fastholde stedets arv og særlige kvaliteter med de karakteristiske bygninger midt i skoven, siger Christina Jørgensen, direktør for Projektudvikling i MT Højgaard, i en pressemeddelelse fra entreprenørselskabet. 

Fra MT Højgaard lyder det, at det kræver lidt ekstra at renovere bevaringsværdige huse, så de beholder deres smukke ydre samtidig med, at det indre skal opfylde moderne krav. 

Med det in mente, har entreprenøren opført de nye bygninger i Magdalenaparken, så de ikke blot danner ramme om de eksisterende palæbygninger men også supplerer både dem og de naturskønne omgivelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162