23948sdkhjf

Byggeriets beskæftigelse er tilbage på sporet

Coronakrisen trækker blodige spor i arbejdsløsheden på tværs af erhvervslivets sektorer. Altså lige med undtagelse af byggeriet, tyder nye tal på, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Mens ledigheden i 14 branchegrupper såsom som industri, offentlig administration, handel og ejendomshandel stadig har skyhøje niveauer på mellem 16 og 52 pct. over antallet af ledige før krisen, landede byggeri- og anlægsområdet i søndags på 6,5 pct. færre tilmeldte ledige.

Det viser den seneste ledighedsopgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Selvom tallene ikke er sæsonkorrigerede, genkender man tydeligt billedet hos DI - Dansk Byggeri.

– Og supplerer man med andre nøgletal, så viser det månedlige konjunkturbarometer, at der nu er marginalt flere virksomheder i byggeriet, som mangler arbejdskraft end de mangler efterspørgsel. Det betyder, at vi nu er vi tilbage på niveauet før coronakrisen, siger Bo Sandberg, skatteøkonom i DI - Dansk Byggeri, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det suspenderede anlægsloft, udsigten til landsbyggefondens milliarder og et renoveringsmarked i vækst har afbødet en del af krisestemningen i branchen, vurderer Bo Sandberg

I 3F Byggegruppen mærker man også at krisen for nu slipper sit tag i beskæftigelsestallene. Fagforbundet registrerede søndag 800 færre ledige i forhold til 9. marts i år samt 2500 færre, end da ledigheden toppede i april med 5.274 ledige.

Skal arbejdsløsheden tilbage på 2019-niveau mangler der imidlertid lidt.

– Vi mangler 7-800 beskæftigede for at være tilbage på samme niveau som sidste år på det her tidspunkt, siger formand i 3F Byggegruppen Claus Von Elling til Licitationen - Byggeriets Dagblad, men tilføjer, at det går den rigtige vej.

I horisonten er der imidlertid skyer, som kan gå fra hvide til mørke, melder både 3F og DI - Dansk Byggeri. De store developere holder nemlig igen med nybyggerierne, Derfor frygter man en tilbagegang i 2021.

Læs hele artiklen Byggeriet buldrer frem, mens andre bløder på Building Supplys søstermedie Licitationen – Byggeriets Dagblad

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078