23948sdkhjf

MT Højgaard skal bygge ny boligform for AAB

Mennesker med almindelige indkomster skal have lettere ved at købe en bolig i byen. Det er grundtanken bag et nyt samarbejde mellem Boligforeningen AAB og MT Højgaard, som lancerer en ny boligform, hvor private andelsboliger nu kan blive tilbudt til medlemmer af en almen boligforening. 

Boligerne vil både blive opført i tilknytning til eksisterende almene boligafdelinger, og på nyerhvervede grunde som MT Højgaard og AAB søger adkomst til sammen. 

- Vores nye boligform tager afsæt i det uforløste potentiale, der findes i mange eksisterende almene boligafdelinger, og i det historiske slægtskab mellem almene boliger og andelsboliger. Når vi systematisk optimerer alle dele af prisdannelsen, kan vi sammen med AAB tilbyde deres medlemmer førsteret til andelsboliger til meget attraktive priser, siger Torben Dahl, der er projektudviklingsdirektør i MT Højgaard, i en pressemeddelelse. 

Boligkvalitet og bæredygtighed

Tanken er, at man med blandingen af almene boliger og andelsboliger, der ligger tæt op ad hinanden, vil bidrage til mere diversitet i boligområderne, lyder det fra AAB. 

- Vi vil ganske enkelt tage luften ud af de spekulationer i boligerne, der betyder, at priserne med raketfart når et niveau, hvor almindelige mennesker ikke kan være med. Derfor går vi en tredje vej og introducerer en ny boligform, siger Christian Høgsbro, adm. direktør i Boligforeningen AAB. 

Etableringen af andelsboliger i tilknytning til eksisterende almene boligafdelinger skal også være med til at skaber nye boligmiljøer og fællesfaciliteter i den eksisterende bebyggelse, samt at der bliver tilført midler til renovering af den eksisterende bebyggelse, så det kan ske uden huslejestigninger. 

– Konceptet er en kombination af forretning og ansvarlighed, hvor vi aktivt bidrager til den sociale bæredygtighed i byerne. Behovet og potentialet er stort, og vi arbejder allerede nu med flere spændende beliggenheder, hvor helt nye samlede bebyggelser vil blive født med et sådant miks af almene- og andelsboliger, siger Torben Dahl      

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109