23948sdkhjf

Allerød søger rådgiver til energieffektivisering

Bygninger i Allerød Kommune skal energieffektiviseres, og kommunen sender nu rådgivning på området i udbud.
Allerød Kommune ønsker at indgå aftale med en virksomhed, som skal udarbejde en plan for hvordan bygninger i kommunen teknisk og økonomisk mest hensigtsmæssigt kan energieffektiviseres.

Planen skal tage hensyn til at kommunen gerne vil opnå størst mulig økonomisk og CO2-mæssig effekt af investeringen, men andre forhold vil også skulle inddrages ved udarbejdelse af endelig plan.

Desuden skal planen udarbejdes i tæt dialog med kommunens medarbejdere og skal indeholde detaljerede beskrivelser af besparelsesforslag. Planen skal udarbejdes på baggrund af kommunens energimærker, lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg og andet materiale fra undersøgelser, som kommunen tidligere har fået gennemført.

Kommunen ønsker ikke at gøre brug af ESCO løsninger. Kontrakten har en anslået værdi på mellem en og to mio. kr.

Parter, som er interesseret i at blive prækvalificeret, kan indsende ansøgning frem til den 3. januar 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062