23948sdkhjf

Ny installation sænker Gentoftes el-forbrug

Gentofte kommune har reduceret el-forbruget med spændingsregulatorer installeret af TecPartnering.
Projektselskabet TecPartnering har stået for at sænke el-forbruget på Gentofte Kommunes rådhus og brandstation.

Til formålet er anvendt spændingsregulatorer fra japansk-engelske powerPerfector, som optimerer spændingen og forbedrer el-kvaliteten uden selv at bruge energi af betydning. Kommunen har allerede positive erfaringer med eksisterende enheder, som er installeret i en kontorbygning, et plejehjem og et hovedbibliotek.

TechPartnering vandt entreprisen i september og enheden blev taget i drift i november.

Stigende interesse
Adm. direktør for TecPartnering, Preben Nielsen, er glad for, at samarbejdet med kommunen udvides.

- I starten er der altid en sund skepsis overfor en ny teknologi som powerPerfector, der ikke begrænser sig til bestemte brancher. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt. Når så de første installationer er gennemført, går der hul på bylden. Ud fra de reaktioner, vi har fået, tyder alt på, at både det offentlige og private erhvervsliv i Danmark er ved at få øjnene op for potentialet i teknologien.

Spændingsregulatorerne fra powerPerfector er baseret på den egenudviklede og patenterede VPO-teknologi (Voltage Power Optimisation), der udnytter at spændingen i el-nettet ofte ligger pænt over de nominelle 230 Volt og dermed er årsag til et potentielt overforbrug af energi. Med powerPerfector optimeres spændingen til det aktuelle behov, så overforbruget reduceres og der spares energi. Det giver institutioner og virksomheder en mulighed for at spare helt op til 15 % her-og-nu på el-regningen og CO2-udledningen.

- Udover de konkrete besparelser, skal årsagen til en stigende dansk interesse findes i korte tilbagebetalingstider, en levetid på mindst 30 år og ingen vedligeholdelsesomkostninger. Får den nye regering gennemført planerne om at øge kravene til reduktionen af CO2-udledningen fra 30 % til 40 % i år 2020, kan powerPerfector’s betydning blive endnu vigtigere som middel til at nå de højere mål, siger Preben Nielsen.

Gode resultater hos Coop
I Danmark har TecPartnering senest installeret powerPerfector hos bl.a. Coop og i Svendborg Kommune råhus og P-kælder.

Til sammenligning med den begyndende succes i Danmark er man i Storbritannien nået dertil, hvor de største og mest professionelle virksomheder og offentlige institutioner er i gang med total udrulning i deres bygninger.

Det nyeste er, at datatunge kunder såsom banker og forsikringsselskaber nu også vælger powerPerfector. Her er den gode energibesparelse kun et sekundært argument. Det primære er datasikkerheden, fordi powerPerfector fjerner transienter, harmoniske forstyrrelser og ubalancer, hvilket giver bedre og mere sikker drift af elektrisk udstyr og minimerer risikoen for systemnedbrud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082