23948sdkhjf

Næstved-tømrer fik beskæftigelsespris

Snedker- og Tømrermester Flemming Nøraa Nielsen er blevet tildelt Det Lokale Besæftigelsesråds LBR-pris i Næstved Kommune for sit store beskæftigelsesansvar.
Onsdag den 7. december uddelte Det Lokale Besæftigelsesråd (LBR) årets LBR-pris til en virksomhed, der har udvist et særligt stort beskæftigelsesansvar.

Vinderen af prisen med de medfølgende 20.000 kr. samt et kunstværk blev snedker- og tømrermester Flemming Nøraa Nielsen.

- Beskæftigelsesansvar er det, som virksomhederne udviser, når de tager ledige borgere ind i virksomhedspraktik eller løntilskud. Jeg har besøgt mange virksomheder, som gør en stor indsats og udviser det nødvendige overskud til at kandidere til prisen, forklarer formand for beskæftigelsesrådet, Hans Andersen.

Praktikant i fast lærlingestilling
Årets LBR-pris fik snedker- og tømrermester Flemming Nøraa Nielsen, ifølge Hans Andersen for sit store arbejde med at hjælpe unge ledige på vej og give dem gode forudsætninger for at træde ind på arbejdsmarkedet.

Et klart eksempel på, at virksomhedens indsats bærer frugt, er, at Flemming Nøraa Nielsen netop selv har tilknyttet en af sine egne praktikanter i en fast lærlingestilling.

- Vi har stort fokus på at yde et socialt stykke arbejde ved at tage imod unge mennesker, som Jobcenter Helsingør tilbyder os. Derfor er det en stor ære at blive belønnet for det arbejde. Både for mig, men ikke mindst for mine svende, som til dagligt arbejder sammen med de unge mennesker, vi har tilknyttet, siger en glad Flemming Nøraa Nielsen.

Snedker- og Tømrermester Flemming Nøraa Nielsen ApS havde i 2010 et bruttoresultat på 1,98 mio. kr. samt et overskud efter skat på 276.255 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078