23948sdkhjf

50.000 + 25.000: Store stadiondrømme i København og Aarhus

Parken i København skal have plads til 50.000 tilskuere, og Aarhus' nye fodboldstadion skal kunne rumme 25.000.

Det et i hvert fald ønsket fra Dansk Boldspil-Union (DBU), som onsdag fremlagde sine planer for visioner for danske fodbolds fremtid og samtidig udsendte en pressemeddelelse om de store planer.

Centralt i visionerne er også et nyt træningscenter og hovedkontor.

Visionerne har fået form i forlængelse af, at DBU sidste efterår meldte ud, at dansk fodbold trænger til mere moderne og bæredygtige faciliteter. Både i form af mere moderne stadions i det østlige og vestlige Danmark til landskampe og internationale landsholdsturneringer – gerne med tilskuerkapacitet på henholdsvis 50.000 og 25.000 – samt et ny hovedkontor og nationalt træningscenter.

Siden har boldspilsunionen drøftet og analyseret på forskellige modeller samt og været i dialog med mange aktører i dansk fodbold. Det er på den baggrund, at DBU’s bestyrelse nu har besluttet at gå videre med en samlet visionsplan, lyder det i en pressemeddelelse fra unionen.

– Vi har nu en vision og sammen med relevante parter vil vi nu arbejde på at konkretisere arbejdet og beslutte, hvordan vi sammen kan nå i mål. Vi har sat en retning og går nu i dialog med de relevante kommuner, klubber og selskaber, lyder det ifølge pressemeddelelsen fra DBU-formand Jesper Møller og næstformænd Bent Clausen og Thomas Christensen.

Planen indeholder:

- En mulig modernisering af Telia Parken i København som nationalstadion og hjemmebane for Herrelandsholdet i de fleste, større landskampe. DBU vil gå i dialog med Parken Sport & Entertainment som ejere samt Københavns Kommune og være med til at udvikle planer for et mere moderne stadion med bedre og moderniserede faciliteter for fans, spillere og sponsorer samt mulighed for flere pladser – gerne op mod 50.000. 

- Etablering af nyt og moderne stadion - gerne med plads til 25.000 tilskuere - i Kongelunden i Aarhus. Aarhus Kommune og AGF er allerede langt i arbejdet, og nu ønsker DBU at bidrage med aftale om landskampe samt etablering af hovedkontor for DBU Jylland med tilhørende administration, kurser med mere. DBU Jyllands nuværende hovedkontor i Tilst ved Aarhus vil som led i planen blive i Kongelund i stedet. 

- Etablering af trænings- og videnscenter for dansk fodbold ved Syddansk Universitet i Odense. Her skal der være plads til både træningsbaner, innovation-, analyse- og forsknings-enheder, der kan gøre Danmark til en førende nation indenfor forskning, viden og udvikling af fodbold til også at fremme sundhed, trivsel, bæredygtighed og ikke mindst sikre talentudviklingen på allerhøjeste niveau. DBU fortsætter dialogen med Syddansk Universitet samt Odense Kommune og vil nu konkretisere det fremtidige arbejde. 

- Etablering af nyt hovedkontor for DBU, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen ved siden af Parken i København med mulighed for flere parter herunder fodbold- og idrætsorganisationer. DBU’s nuværende hovedkontor i Brøndby vil som led i planen skulle sælges. 

Den samlede visionsplan skal nu undersøges nærmere i tæt samarbejde med de relevante parter. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078