Her er håndværkernes vindere og tabere
Der er markante forskelle på, hvordan de forskellige håndværksfag har klaret sig gennem krisen. Det viser en analyse af 3.500 håndværksfirmaer foretaget af BDO.
Af Rasmus Gregersen
Efter en række jubelår frem til 2008 ramte håndværksbranchen muren i form af finanskrisen, og det betød et omsætningsfald for hele håndværksbranchen på 29 procent i 2010 i forhold til toppen i 2008.
Men der er stor forskel på, hvor hårdt de forskellige håndværksfag er blevet ramt af krisen.
Murere og tømrere i tovene
Hvis du driver et murer- eller tømrerfirma, spejder dine nærmeste givetvis forgæves efter guldure og drømmerejser under juletræet i år. Den kraftige opbremsning i byggeriet har medført, at murerne og tømrerne har haft ekstremt svært ved at holde dampen oppe.
Faktisk er omsætningen i murerfirmaerne styrtdykket med hele 40 procent siden 2008, og det gennemsnitlige overskud før afskrivninger og renter i faget var i 2010 nede på 6 procent af omsætningen.
Tømrerfirmaerne har også oplevet en massiv mavepuster med et omsætningsfald på hele 34 procent i samme periode. Den markante afmatning har også forplantet sig til bundlinjen, som i 2010 i snit viser et overskud før afskrivninger og renter på blot 1 procent af den samlede omsætning.
- I både murer- og tømrerfirmaer er en stor del af aktiviteterne bundet op på nybyggerier og andet byggeri. På nybyggerier er det typisk disse firmaer, der står for hovedentreprisen, og derfor er det dem, der indgår langsigtede aftaler med kunderne. Murerne og tømrerne er meget konjunkturfølsomme håndværksfag, der skummer fløden i de fede tider, men de er også klart mest sårbare, når væksten aftager. Nogle af dem har ikke foretaget de nødvendige tilpasninger efter de store projekter, der blev indgået på toppen af højkonjunkturen, siger Claus Bonde Hansen, partner og statsautoriseret revisor i BDO.
Malere og el-installatører på sikker kurs
To håndværksfag har klaret sig væsentligt bedre end gennemsnittet i håndværksbranchen; malere og el-installatører. Disse firmaer henter en større del af deres omsætning på servicearbejder som renovation og vedligeholdelse. Det betyder, at de er mindre afhængige af nybyggeri.
Malerfirmaerne i analysen har begrænset omsætningsfaldet siden 2008 til 10 procent, og samtidig har de formået at fastholde indtjeningen på samme niveau som før krisen.
De fleste el-installatører kan være godt tilfredse med udviklingen gennem de seneste par år, og de bedste firmaer har styret deres projekter og medarbejdere godt. Der er dog også el-installatører med fokus på større entrepriser, der også har været hårdt ramt af krisen. El-installatørerne har holdt fast i et højt omsætningsniveau, der blot er faldet med 11 procent fra toppen, ligesom de har et pænt gennemsnitligt overskud på 8 procent.
- Malerne og el-installatørerne er ikke helt så konjunkturfølsomme som andre håndværksfag. De er oftest det sidste hold håndværkere på nybyggerier, og derfor har de en længere reaktionstid, hvor de kan tilpasse virksomheden efter det skiftende aktivitetsniveau. Det er værd at bemærke, at disse to håndværksfag rent faktisk havde en højere omsætning i 2010 end i 2006, hvilket tyder på, at de har godt styr på forretningen, vurderer Claus Bonde Hansen og fortsætter:
En god nyhed – og en dårlig
Med afsæt i tallene fra brancheanalysen har BDO både en god og en dårlig nyhed til de 3.500 håndværksfirmaer og resten af branchen. Claus Bonde Hansen siger:
- Den gode nyhed er, at de har været dygtige til at tilpasse deres priser og fastholde dækningsgraden, og meget tyder på, at omsætningen i branchen som helhed ser ud til at ligge stabilt de næste par år.
- Den dårlige nyhed er, at kunderne stiller større og større krav til håndværksfirmaerne for de samme penge. Det betyder, at indtjeningen næppe vil stige, men omvendt vil dem, der styrer medarbejdere og opgaver godt, fortsat kunne tjene penge, analyserer han.
